Krimi15. september 2020

395 personer sendt hjem efter udbrud på skole

Efter tre 8. klasses elever på Grønnevang Skole i Hillerød er blevet smittet, er hele udskolingen sendt hjem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hele 395 personer, heraf 350 elever og 45 medarbejdere, er sendt hjem fra Grønnevang Skole i Hillerød tirsdag.

Det skriver TV 2 Lorry.

Hjemsendelsen er en reaktion, efter tre 8. klasses-elever er blevet konstateret smittet med covid-19.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coronavirus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I første omgang var det kun 8. årgang, man havde sendt hjem. (Foto: Ritzau Scanpix)

Man begyndte ellers med kun at sende 8. årgang hjem mandag, men tirsdag har man bestemt sig for at inkludere hele udskolingen.

De mange hjemsende elever og lærere kommer dog stadig til at gennemføre undervisning - det fremgår af Hillerød Kommunes hjemmeside.

"De hjemsendte elever må ikke komme i skole igen, før de enten har en negativ test eller har været hjemme i syv dage uden symptomer. Når skolen vælger at sende hele årgangen hjem, er det ud fra et forsigtighedsprincip, fordi der er fag, der går på tværs af klasserne. Eleverne vil blive fjernundervist fra i morgen af de hjemsendte lærere."

Sponsoreret indhold