37-årig mand anholdt for drab på Djursland
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
SENESTE: Jager endnu en mand
Østjyllands Politi har anholdt en fjerde mand i en mulig drabssag på Djursland.
Sagen drejer sig om 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen, som politiet frygter er blevet slået ihjel, men hvor liget endnu ikke er blevet fundet.
Han har været savnet siden lørdag, og har ikke givet lyd fra sig siden torsdag i sidste uge.
Men nu mener politiet at have fundet frem til endnu en person, der kan have noget med sagen at gøre.
Der er tale om en 37-årig mand, der vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 12.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre i forbindelse med retsmødet.
Ifølge Ekstra Bladet nægter den 37-årige mand sig skyldig. Han blev kort før retsmødet ført ind i retslokalet iført sorte short og en t-shirt.
Manden blev anholdt torsdag klokken 16.
Tre personer blev tidligere på ugen fængslet i et grundslovsforhør forbindelse med sagen.
Der var her tale om to mænd på 23 og 39 år, samt en kvinde på 39.
De er alle sigtet for drab, vold, for at stikke ild på en bil og for usømmelig omgang med lig. Ifølge sigtelsen skulle Frank Dan Nørgaard Jørgensen være blevet kvalt til døde.
De tre varetægtsfængslede nægter sig skyldige.
En fjerde kvinde blev løsladt under grundslovsforhøret.
I forbindelse med eftersøgningen af Frank Dan Nørgaard Jørgensen fandt politiet mandag aften en udbrændt bil på Gl. Fjellerup i Vivild.
Anklagemyndigheden har foreløbigt været meget sparsomme med oplysninger i sagen. De vil blandt ikke fortælle, hvad de anholdtes relation til den savnede er.
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk