Krimi3. november 2023

37-årig dræbt på åben gade: Skudt i hoved, ryg og hånd

En 21-årig er sigtet for medvirken til drab. Fire mænd er sigtet i sagen
Den 37-årige blev skudt på klos hold sent på eftermiddagen ved Vesterport Station. 
Den 37-årige blev skudt på klos hold sent på eftermiddagen ved Vesterport Station.
 Foto: Presse-fotos.dk

En 21-årige mand er sigtet for i forening med flere andre af have medvirket til drabet på en 37-årig, der blev skudt på klos hold på hjørnet af Herholdtsgade og Nyropsgade tæt på Vesterport 19. oktober.

Dansk og svensk politi anholdt torsdag tre personer i sagen om skuddrabet. Og den ene bliver altså nu fremstillet for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.

Den 37-årige mand mistede livet, efter han ifølge sigtelsen blev skudt i ryggen, hovedet og den ene hånd.

Det skriver Ekstra Bladet, der er til stede i dommervagten i Københavns Byret.

Udover anholdelsen af den 21-årige er en 24-årig dansk statsborger anholdt i Sverige og sigtet for medvirken. Desuden er en 19-årig svensker anholdt i Sverige, mistænkt for at være selve drabsmanden. Mændene sakl udleveres til Danmark.

Politiet har tidligere fortalt, hvordan drabsmanden var forklædt som madbud. Han var iført en orange jakke fra firmaet Just Eat og en blå taske fra firmaet Wolt.

Efter at have løsnet skuddene smed han jakke og taske fra sig og kørte ad Kampmannsgade i retning mod søerne i København på et elløbehjul.

Det er altså politiets mistankte, at det var den 19-årige svensker, der fokllædt som madbud ankom til området klokken 16.44. Og omkring en halv time senere - klokken 17.15 - kørte han op på siden af den 37-årige, hvorfra han på klos hold affyrede de dræbende skud.

Trods livreddende førstehjælp stod hans liv ikke til at redde.

Efter oplæsningen af sigtelsen begærede anklageren lukkede døre af hensyn til det meget tidlige stadie i efterforskningen.


Sponsoreret indhold