Krimi5. januar 2023
36-årig mor til fire død: Ambulancen kom 11 timer for sent
Da Hannah Houghtons forlovede, James Jackman, ringede til alarmcentralen, gik der 11 timer, før ambulancen kom

James Jackman sad oppe hele natten med sin nu afdøde forlovede for at berolige hende, mens de sammen ventede på at kunne få hjælp.
Foto: James Jackman / SWNSKnap en uge før juleaften fik 36-årige Hannah Houghton problemer med at trække vejret.
Hendes forlovede, James Jackman, ringede efter en ambulance, men den kom først 11 timer efter opkaldet på trods af, at hospitalet kun lå små fem kilometer fra deres hjem.
Fire dage senere døde hun.
Houghton, som led af cystisk fibrose, blev ramt af et hjertestop, og hendes liv stod ikke til at redde.
Til det britiske medie The Mirror fortæller Jackman, at udfaldet ifølge ham kunne have set anderledes ud, hvis ambulancen var ankommet hurtigere.
"Jeg tror, det kunne have været en anden situation i dag, hvis hun fik hjælp 11 timer tidligere," fortæller han.
Hannah Houghton blev kun 36 år og efterlader sig sin forlovede samt fire børn.