Krimi12. februar 2024

36-årig Lacey fundet død: Var "smeltet" helt ind i sofaen

Retsmedicineren, der blev kaldt til stedet for at undersøge liget af den unge kvinde, havde aldrig set noget lignende
Lacey havde ifølge anklagemyndigheden siddet på sofaen i 12 år. 
Lacey havde ifølge anklagemyndigheden siddet på sofaen i 12 år.
 Foto: Politi

OBS! Vi advarer mod voldsomme detaljer i artiklen

36-årige Lacy Fletcher blev i januar 2022 fundet død på sine forældres sofa i deres hjem i Louisianna i USA.

Den unge kvinde var smurt ind i urin og afføring.

Kvindens forældre, Sheila og Clay Fletcher, blev anholdt i maj 2022 efter fundet af deres datter.

De har været sigtet for manddrab lige siden, men netop nu har de to erklæret "no contest". Det betyder, at de hverken erkender eller nægter sig skyldige, men accepterer en dom.

Det skriver flere amerikanske medier herunder New York Post og People.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-12/screenshot-2024-02-12-at-11.04.42.png
Lacey blev fundet her i sofaen, som hun var "smeltet" helt ind i.
 Foto: Politiet

Forældrenes advokater har udtalt, at parret elskede deres datter og ikke havde intentionen at gøre hende ondt.

– De forsømte hende, ja. Det står klart, at de forsømte hende. De elskede hende til døden – det er sandheden, siger forsvarsadvokat Steven Moore ifølge Daily Mail.

– Det der skete med Lacey er frygteligt, men de tog sig af hende hver dag, fortsatte forsvarsadvokaten.

Da Lacey blev fundet i familiens hjem i januar 2022, sad hun fast i en sofa, der var fyldt med affald. Retslægen på stedet beskrev, hvordan hun var "smeltet" ind i sofaen, og vejede mindre end 45 kilo.

Hun var dækket af maddiker, åbne sår og afføring på hele kroppen.

Retsmedicineren, der blev kaldt til stedet, blev efterladt med et permanent ar på sjælen. Han beskriver scenen, som det værste, han nogensinde havde oplevet i sin "lange karriere".

– Jeg har set alle slags dødsfald. Jeg har aldrig set et dødsfald som dette. Jeg har aldrig set et menneske bogstavelig talt blive tortureret og blevet tilladt at dø, mens hun stadig var i live, siger lægen Ewell Bickham til NewsNation.

– Det har jeg aldrig set i mit liv … Lacey forrådnede ikke. Hun rådnede i sin egen krop – i det hul, i den kloak, i den sofa.

Retsmedicineren fortæller, at han stadig forsøger at bearbejde den frygtelige scene, som han blev vidne til den januardag i familiens hjem i Louisiana. Og at han var skræmt af den frygtelige lugt, der også var i huset, selv før han kom til Laceys lig.

– Da jeg trådte ind i huset blev jeg mødt af en lugt af kloak eller en septisk tank og en lugt af død.

– Det har jeg aldrig lugtet før. Og jeg har arbejdede med forrådnede lig. Jeg har arbejdet med alle former for død, men aldrig har jeg oplevet noget lignende.

Retsmedicinerne fortæller, at forældrene var i huset, da han ankom. Laceys far var ifølge ham "følelseskold", mens hendes mor sad med "hovedet mellem knæene", mens hun "kneb en tårer eller to".

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-12/screenshot-2024-02-12-at-11.04.22.png
Der ventes dom over forældrene til marts.
 Foto: Politi

Anklagemyndigheden mener, at den 36-årige kvinde havde siddet på sofaen i 12 år. Dødsårsagen var blodforgiftning, men også sult var en medvirkende årsag til hendes dø.

Lacey Fletcher var angiveligt blevet diagnosticeret med autisme, hendes forældre påstår, at hun nægtede at spise, når de forsøgte at give hende mad, hvilket resulterede, at hun ikke kunne forlade sofaen.

Gamle billeder viser en ung Lacey i skolen, hvor hun er på Volleyball holdet, før hun i 9. klasse begyndte at blive hjemmeskolet.

En nabo, 61-årige Robert Blades, fortæller, at hun "bare var et normalt sjovt barn", før hun forsvandt for 15 år siden.

Der ventes at falde dom over forældrene til Marts.

Sponsoreret indhold