Krimi27. oktober 2020
34-årig kvinde kørte narkokørsel med børn i bilen
Under en rutinekontrol blev en kvinde med tre børn i bilen stoppet af politiet
Af Maria Hoang

Foto: Gorm Kallestad/NTB/Ritzau Scanpix
Under en rutinekontrol natten til søndag stoppede politiet en bil i Grevinge i Odsherred Kommune.
Her stod det klart, at bilens fører, en 34-årig kvinde, var påvirket af amfetamin. Det skriver TV 2 ØST.
Med i bilen havde hun tre mindreårige børn, som politiet fik de sociale myndigheder til at passe, mens moderen fik taget en blodprøve på hospitalet.
Kvinden bliver sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, da hun i forvejen har fået frakendt sit kørekort.
Efterfølgende ransagede politiet kvindens bil, og her fandt man et knojern og peberspray, som hun også sigtes for at besidde.