Krimi9. januar 2024

34-årig dømt for lang række af trusler: Sygeplejerske græd i retten

Den tidligere patient er nu blevet idømt fængsel for sin lange række af trusler
Retspsykiatrisk afdeling Middelfart. Foto: Michael Bager
Mange af forholdene skete, mens den 34-årige var indlagt her på Retspsykiatrisk Center i Middelfart.
 Foto: Ritzau Scanpix/Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 34-årig tiltalt for lang række af trusler: Jeg skærer halsen over på dig

En 34-årige tidligere patient på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart terroriserede i årevis de ansatte på afdelingen.

Nu er manden dømt for sit uhyggelige trusselstogt samt at give en betjent to spark i ansigtet under et anholdelse.

Manden blev idømt fængsel i 10 måneder og modtog dommen. Det oplyser Retten i Odense til SE og HØR.

Han var tiltalt for fem gange at have truet en ansat, der var på arbejde på det psykiatriske center.

Her udtale han ifølge anklageskriftet blandt andet:

"I skal fucking ikke ødelægge mit liv. Kom herud så jeg kan gøre det af med jer", imens hans med sin hånd gjorde tegn til at ville skære halsen over på personen.

"Du skulle satme smattes ned din so".

"Jeg slår dig ihjel".

"Jeg ved godt, hvornår i møder og har fri fra arbejde".

"Jeg stiller mig op med et maskingevær på parkeringspladsen og skyder jer alle sammen".

I retten græd en sygeplejerske, da hun skulle fortælle om den farlige og truende patient. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det hele skete i perioden fra 30. juli 2022 til 3. december 2023.

Ifølge det lokale medie blev der hyret vagter ind på afdelingen for at passe på den 34-årige patient. Selv da han blev udskrevet fra afdelingen forsatte vagterne med at patruljere på parkeringspladsen i forbindelse med vagtskifte på afdelingen af frygt for han gjorde alvor af sine trusler.

Sponsoreret indhold