Krimi30. marts 2022

29-årig mand anholdt: Begloede kvinde gennem vindue, mens han onanerede

Kvinden tog et billede af manden, der senere var med til at få ham anholdt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En kvindelig beboer i Jørgen Poulsens Have i Hillerød stod tirsdag morgen op til et syn, som de færreste mennesker ønsker til deres morgenkaffe.

Omkring klokken 07.14 så hun en fremmed mand stå og kigge ind af hendes vinduer, mens han blottede sin penis og onanerede.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Kvinden tænkte hurtigt og tog et billede af manden, der skyndte sig væk fra stedet.

Da politiet ankom var manden væk, men sidst på formiddagen blev han anholdt på en anden adresse i Hillerød.

Det viste sig at være en 29-årig mand, der blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Sponsoreret indhold