Krimi6. juli 2023

28-årige James blev erklæret hjernedød – så vågnede han op

En britisk mand, der blev erklæret hjernedød efter et voldeligt overfald, er vågnet – kort før det ellers var planen, at man ville slukke for hans respirator
april sidste år tog James Howard-Jones’ liv en alvorlig – og på alle måder livsændrende – drejning.
april sidste år tog James Howard-Jones’ liv en alvorlig – og på alle måder livsændrende – drejning.
 Foto: Privat

I april sidste år tog James Howard-Jones’ liv en alvorlig – og på alle måder livsændrende – drejning.

Her blev den britiske fyr slået ned under en festlig aften i byen.

James Howard-Jones endte i koma, og ingen troede, han ville overleve. Men nærmest i sidste sekund – kort før man ville slukke for hans respirator – vågnede James op.

Det skriver Daily Mail.

Trods den mirakuløse udvikling vil James’ liv dog for altid være forandret. Den i dag 28-årige mand er nemlig svært medtaget både fysisk og mentalt og skal ifølge sin familie have pleje i alle døgnets timer.

Det er netop kommet frem i retten, hvor hans gerningsmand – 24-årige Ben Davies – netop har modtaget sin dom.

– James er permanent handicappet i stort set alle aspekter af sit liv. Han har indsigt i sin situation. Han forstår og kan erkende alt, han har mistet, hvilket naturligvis har betydet, at han er ramt af en svær depression som følge af det, fortalte dommeren i retten forud for dommen.

Ben Davies blev idømt fængsel i to år og fire måneder for det brutale overfald.
Ben Davies blev idømt fængsel i to år og fire måneder for det brutale overfald.
 Foto: Police Handout

Inden James blev slået ned, var han frisk og rørig – og deltog blandt andet i 100 kilometerløb. I dag står han så overfor et liv, hvor han skal have hjælp i alle døgnets timer.

Desuden var det overordentlig tæt på, at han ikke overlevede. Efter overfaldet lå han i dyb koma, og lægerne vurderede endda, at han var hjernedød.

Derfor blev der talt med James’ forældre, om der skulle slukkes for hans respirator. Men så skete et mirakel, har hans far senere fortalt:

– Modsat hvad eksperterne fortalte os, genvandt James bevidstheden. I begyndelsen kunne han kun kommunikere med sine øjne og kunne ikke tale eller bevæge sig, har faren fortalt.

I dag har James gjort små fremskridt, fortæller faren.

Men fremskridtene er små, og det er alles klare vurdering, at han hele sit liv vil have brug for pleje.

– Lige nu har James brug for hjælp til at komme ud af sengen for at komme på toilettet. Han kan bruge en kørestol, men kun få timer om dagen, fordi han er så træt, siger faren.

Under retssagen har gerningsmanden Ben Davies erkendt, at han slog James.

Ben Davies blev idømt fængsel i to år og fire måneder for det brutale overfald.

Sponsoreret indhold