Krimi6. maj 2022

28-årig norsk influencer er druknet i Tyrkiet: Blev fundet i vandkanten

Den tidligere influencer Tuva Willassen er omkommet i en drukneulykke. Det bekræfter familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_6740-597886-12-1479835376536.jpg
 Foto: Tuva Willassen / Blogg.no

Torsdag kom det frem, at en norsk turist på tragisk vis var omkommet i en drukneulykke i Tyrkiet.

Den norske turist viste sig at være den populære tidligere blogger og influencer fra Tromsø, Tuva Willassen.

Det bekræfter familien overfor Dagbladet.

Forbipasserende havde, ifølge tyrkiske medier, fundet den 28-årige kvinde i vandkanten.

– Hele familien er i dyb sorg og savnet er stort, siger Tuva Willassens plejemor, Enid Johanne Bråthen til det norske medie.

Artiklen fortsætter efter billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/img_7504-597886-9-1481038588392.jpg
 Foto: Tuva Willassen / Blogg.no

Tuva gav blandt andet tips og tricks til makeup og hår. Foto: Tuva Willassen/Blogg.no

Tuva Willassen begyndte som blogger under navnet “tuvaw” i 2009, hvor hun hurtigt blev en af Norges mest populære.

På bloggen skrev hun om træning, mode, livsstil og sin hverdag.

Hun fortalte ærligt om sit familieforhold, og om hvordan hun var vokset op i en plejefamilie med både biologiske søskende og plejesøskende.

Drukneulykken bliver fortsat efterforsket af politiet.

Sponsoreret indhold