Krimi3. februar 2022

27-årig planlagde skoleskyderier: Her er dommen

Retten i Aalborg idømmer 27-årig mand fra Hobro anbringelse på psykiatrisk afdeling for planlægning af skoleskyderi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-02-03_kl._11.07.42.png
 Foto: Ritzau Scanpix

Et enigt nævningeting ved Retten i Aalborg har torsdag formiddagm kendt en 27-årig mand skyldig i at have planlagt massedrab på børn på forskellige skoler.

Manden er blevet kendt skyldig for drabsforsøg, da de uhyggelige og nøje planer blev aldrig ført ud i livet.

Manden har nægtet sig skyldig og forklaret, at det hele bare var en fantasi, men den forklaring valgte retten altså at tilsidesætte.

- Det var bare en fantasti, jeg havde. Men først i 2018 går det op for mig, at det bare er en fantasti, forklarede han under sin afhøring.

Retten i Aalborg idømmer den 27-årige mand anbringelse på psykiatrisk afdeling.

Den 27-årige blev 16. december 2020 anholdt og det var først her planerne stoppede.

Bare tre dage forinden havde han på "darknet" bestilt en AR-15 automatriffel.

Læger har vurderet, at den tiltalte er sindssyg eller på anden måde psykisk afvigende. Retten skal nu finde en passende sanktion. Anklagemyndigheden indstiller ham til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Flere skoler og uddannelsesinstitutioner indgik i overvejelserne hos en 27-årig mand fra Hobro herunder Aarhus Universitet og Aarhus Statsgymnasium.

I retten er det kommet frem, hvordan han besøgte stederne, indhentede oplysninger om elevtal, ringetider og skemaer for Tilst Skole, Mariagerfjord Idrætsskole og Borremose Efterskole.

I sit manifest beskrev han, at han under besøget så kvinder i "stramtsiddende bukser", hvilkede vækkede en følelse af had i ham.

Flere gange gav han udtryk for, at han gerne ville dræbe kvinderne og "se deres blod".

Planen var, at det skulle ske i perioden fra 20. til 24. august. Målet var, at angribe to til tre skoler, fortalte den tiltalte, som ville afslutte med at tage sit eget liv.

Den unge mand havde igennem flere år skrevet på det flere hundrede siders lange manifest, og det er her detaljerne om det planlagte skoleskyderi er udpenslet.

Den 27-årige har siden anholdelsen og grundlovsforhøret siddet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling.

Med skyldskendelsen skal anklager og forsvarer nu procedere i forhold til en strafudmåling for den 27-årige mand.

Sponsoreret indhold