Krimi5. februar 2022

25-årig fængslet - mistænkt for brand i frisørsalon

Lørdag eftermiddag er den 25-årige mand fængslet i to uger. Han er mistænkt for forsætlig brandstiftelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

En 25-årig mand er lørdag eftermiddag blevet fængslet i to uger mistænkt for forsætligt at stifte brand mod en frisørsalon i Rødovre natten til fredag.

Det oplyser anklagemyndigheden hos Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Retsmødet fandt sted bag lukkede døre, og efterforskningen fortsætter, lyder det.

Tre mænd blev anholdt i forbindelse med sagen.

Frisørsalonen, der ligger på Islevbrovej, dannede også ramme om en skudepisode den 3. december sidste år, hvor en 17-årig dreng mistede livet.

De to episoder kan have forbindelse til hinanden, har Københavns Vestegns Politi vurderet.

Sponsoreret indhold