Krimi4. september 2023

24-årig sigtet for drab: 18-årig kvinde fundet død i Brabrand

En 18-årig kvinde blev søndag fundet død under mistænkelige forhold i Brabrand i Aarhus
En 18-årig kvinde blev søndag fundet død i en lejlighed i Brabrand
En 18-årig kvinde blev søndag fundet død i en lejlighed i Brabrand
 Foto: Presse-fotos.dk

En 24-årig mand er blevet sigtet for drab, efter at en 18-årig kvinde søndag blev fundet død på en adresse i Brabrand.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Manden fremstilles mandag klokken 14 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor han vil blive begæret varetægtsfængslet.

Det er endnu uvist, om offeret og den nu drabssigtede kendte hinanden.

Politiet meldte søndag aften ud, at en kvinde var fundet livløs og erklæret død under "mistænkelige" omstændigheder, og at en mand var blevet anholdt.

- Der er tale om en meget alvorlig hændelse, hvor en 18-årig kvinde har mistet livet under mistænkelige omstændigheder, siger Thomas Schoby Hansen, Vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Det er først nu, det kommer frem, at politiet mener, der er tale om et drab.

- Vi har iværksat en intensiv efterforskning, og vi er tilfredse med, at det har været muligt at foretage denne anholdelse i sagen. Efterforskningen vil forsætte, indtil vi har klarlagt de nærmere omstændighederne i sagen, sagde vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen i en pressemeddelelse tidligt mandag morgen.

Det er endnu uvist, hvordan man forholder sig til sigtelsen.

Senere mandag kommer politiet med flere oplyserninger.

Sponsoreret indhold