Krimi6. december 2022

24-årig mand dømt: Angreb to personer med 50 centimeter lang machete

Det var næsten i samfundets tjeneste, da en 24-årig mand troede han stoppede en spritbilist - det gjorde han bare ikke
Retten i Hjørring har idømt en 24-årig mand en ubetinget fængselsstraf for et overfald med en machete.
Retten i Hjørring har idømt en 24-årig mand en ubetinget fængselsstraf for et overfald med en machete.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var en misforståelse af de mere alvorlige, der i sommer ledte til et alvorligt overfald med en machete.

Det forklarede en 24-årig mand ved Retten i Hjørring mandag, da han blev dømt for at have snittet en mand i panden med den 50 centimeter lange kniv.

Episoden fandt sted om eftermiddagen 24. juli i Hirtshals.

Her troede den 24-årige mand, at han havde opdaget to mænd, der kørte spritkørsel.

Han kørte derfor efter mændende, hvilket endte i en voldelig konfrontation.

Det skriver Nordjyske.dk.

Mændene stoppede nemlig ved Spar Nord. Her rullede den 24-årige sit vindue ned og begyndte at skælde mændene ud.

Herefter steg han ud af bilen og gik over og slog føreren i hovedet med en knytnæve.

Det fik passageren i bilen til at reagere, men da han konfronterede den 24-årige mand, blev han mødt af en machete, som blev hugget ud efter ham.

En machete er en lang kniv, der oftest bliver brugt til at komme igennem tæt bevokset vegetation. 
En machete er en lang kniv, der oftest bliver brugt til at komme igennem tæt bevokset vegetation.
 Foto: Colourbox

Macheten endte med at snitte den ene mand i panden, hvilket efterlod en tre centimeter lang flænge, skriver lokalavisen.

Misforståelse og misbruger

Den 24-årige mand kunne ved Retten i Herning konstatere, at det hele beroede på en misforståelse.

De to mænd kørte nemlig ikke spritkørsel, men var blot gamle venner, der var på vej i banken, fortæller anklager Majbritt Bak til Nordjyske.

I retten forklarede den nu dømte voldsmand, at han var sur, fordi han troede, at de kørte spritkørsel.

Derudover sagde han, at han er misbruger, og at han var stærkt påvirket af stoffer den dag.

Den 24-årige mand endte med at blive idømt 10 måneders ubetinget fængsel.

Udover det voldsomme knivoverfald blev han også dømt for besiddelse af 2 kilo hash, der blev fundet i mandens skur ifølge lokalmediet.

Han udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke.

Sponsoreret indhold