Krimi19. februar 2023 (opd. 19. februar 2023)

23-årig anholdt og mistænkt for at begå to røverier på en nat

To Circle-K-tankstationer har været udsat for røveri natten til søndag. Politiet har anholdt en 23-årig mand

SENESTE: Manden er nu fængslet frem til 16. marts

Midt- og Vestsjællands Politi har tidligt søndag morgen anholdt en 23-årig mand, der mistænkes for i løbet af natten til søndag at have begået røveri på to Circle K-tankstationer i Greve.

Det oplyser Asger Bechstrøm, der er vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 23-årige har ifølge politiet begået røverierne med kniv.

Han blev anholdt i et køretøj klokken 04.22, og det var ifølge politiet ganske kort tid efter røverierne.

Søndag morgen eller formiddag vil politiets jurister tage stilling til, om og hvornår den 23-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Sponsoreret indhold