Krimi23. januar 2020

21-årig mand tæsket ihjel: Hvorfor skulle Cem dø?

Hverken Københavns Politi eller gymnasieeleven Cem Aydins efterladte familie ved i dag – 8 år efter – hvorfor den 21-årige mand skulle tæskes ihjel i 2012
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cem_aydin.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sent om aftenen den kolde dag i januar blev den unge mand tæsket på åben gade på Frederiksberg af mellem otte og ti mænd.

Trods det store antal overfaldsmænd er drabet i dag – otte år efter – fortsat uopklaret.

I Kanal 5-programmet ”Drabscheferne – de uopklarede sager” fortæller den tidligere drabschef ved Københavns Politi Jens Møller, at det er ganske usædvanligt, at det endnu ikke er lykkedes politiet at udpege den 21-årige mands mordere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e28161d1596b1.jpg

Jens Møller har sjældent oplevet så grov en sag i sin lange karriere i politiet (Foto: Discovery Networks Danmark)

- Det er i den meget grove ende af det, jeg har oplevet i politiet. At man er så mange, og at man bevidst tilfører slag og spark i hovedet på en person, der stort set ligger ned under hele overfaldet, det synes jeg er meget, meget groft, lyder det fra den tidligere drabschef i programmet, der også kan ses på Dplay.

Cem Aydin blev dræbt af syv kraftige læsioner i baghovedet. Men han var også kvæstet af indre blødninger, havde flere brækkede ribben, to brækkede fingre på højre hånd og en brækket mellemrodsknogle i venstre – måske fordi den unge mand forsøgte at afværge den byge af slag, som hans i dag ukendte gerningsmænd sendte ned over ham.

Men hvorfor skulle Cem dø? Hvad var motivet til overfaldet den 19. januar, hvor to personer klokken 23.15 ventede på den 21-årige mand foran forældrenes opgang på Kong Georgs vej på Frederiksberg?

Kyssede kæresten farvel

Inden det havde Cem været sammen med sin kæreste på Københavns Hovedbibliotek, hvor de lavede lektier.

Klokken 21.16 ankom parret til Shawarmabaren på Nørrevoldgade – her var de i knap en time, før de gik op til Nørreport station, hvorfra de tog bussen til et stoppested ved Frederikssundsvej 92.

Udfra kærestens hjem ved Stærevej i Københavns Nordvestkvarter kyssede Cem hende farvel, og han fortsatte sin vej mod hjemmet på Frederiksberg.

Undervejs mødte han flere vidner, der ikke bemærkede, at noget skulle være galt.

Men hjemme ved opgangen mødte han de to mænd. Her var der en lille konfrontation, og Cem valgte at sparke sine sko af, formentlig for at kunne løbe bedre.

Han løb derfra hen ad den flisebelagte sti. Forenden blev han mødt af 8-10 personer, der trårdte ud af to biler.

Et vidne, der så det voldsomme overfald på den unge mand, ringede straks til politiet, som sammen med en ambulance kort efter ankommer til gerningsstedet.

Overfaldsmændene var på det tidspunkt allerede flygtet i to biler.

Et frygteligt opkald

Det var en nær ven, der ringede til Cems storebror Dogu Aydin den torsdag aften og fortalte, at hans elskede bror var blevet overfaldet og kørt til Rigshospitalet.

  • Jeg blev bange. Jeg ved som læge, at når de kører nogen dertil, så er det meget akut. Ellers ville man køre dem til andre skadestuer, fortæller Dogu Aydin, der straks hastede til Rigshospitalet.

På hospitalet fortalte en hjernelæge, at de var nødt til at lægge Cem i koma og holde ham kunstigt i live, indtil det kort tid efter stod klart, at den unge mands liv ikke stod til at redde.

  • - Ingen kan forberede sig på at miste sin lillebror eller sin søn, siger Dogu i Kanal 5-programmet.

  • Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/drabscheferne-de-u_5e2815ca9185a1.jpg
  • (Foto: Discovery Networks Danmark)

  • Det har været vigtigt for familien, at der igen kommer fokus på sagen, så Cems gerningsmænd kan få den straf, som de fortjener.

    De seneste otte år har frustrationerne over, at Cems gerningsmænd gik fri fyldt mest, og nu vil familien gerne bare have lov til at savne ham.

    • - Jeg ved ikke, hvorfor han skulle overfaldet på den måde. Vi tænkte hele tiden, om man har forvekslet ham med en anden, eller om man skulle hævne sig på nogen, der boede i et bestemt område.

    Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 114.

    ”Drabscheferne – de uopklarede sager” kan ses på Dplay.

    Sponsoreret indhold