Krimi18. december 2023

21-årig begik drabsforsøg på ven efter bytur: Her er dommen

Retten i Lyngby har mandag idømt den 21-årige over seks års fængsel
En 21-årig mand tog over fire dage plads på anklagebænken ved Retten i Lyngby i en meget alvorlig sag. Han var blandt andet tiltalt for drabsforsøg og grov vold.
En 21-årig mand tog over fire dage plads på anklagebænken ved Retten i Lyngby i en meget alvorlig sag. Han var blandt andet tiltalt for drabsforsøg og grov vold.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Begik drabsforsøg på ven efter bytur: – Vi havde en skide sjov aften

En bytur endte i juli helt galt for en 21-årig og hans ven. Her stak den 21-årige mand sin ven tre gange i brystet.

Den unge mand er nu i retten i Lyngby blevet idømt seks år og seks måneders fængsel - blandt andet for det voldsomme drabsforsøg.

Det skriver anklagemyndigheden i Nordsjælland på det sociale medie X.

Den unge mand var tiltalt for hele 11 forskellige forhold - mest alvorligt altså drabsforsøget og grov vold.

I retten forklarede han, at hele miseren 25. juli startede med en aftale med en gammel kammerat, som han ikke havde set et stykke tid. De skulle oprindeligt hjem hos den tiltalte, men det endte med en bytur i København, hvor en tredje mand også tog med – ham var den tiltalte lidt bekendt med i forvejen.

Sammen besøgte de først Farfars Bodega og efterfølgende drikkestedet Den Glade Gris i de tidlige aftentimer 25. juli.

– Stemningen var udmærket, og vi havde faktisk en skide sjov aften, fortæller den unge mand, som forholder sig rolig under sin forklaring.

Den tiltalte forklarer dog også, at der var lidt knas med betalingen i løbet af aftenen.

– Der var nogle af vores kort, som drillede. Men det fik vi styr på senere hen på aftenen. Jeg havde heller ikke noget strøm på, men det fik jeg senere.

Men situationen eskalerede, da de kom tæt på den nu tiltaltes adresse i Lyngby, og døren til bilen pludselig var blevet låst.

– Jeg bliver hevet fat i og taget op mellem sæderne af dem begge, hvor de tager fat i kraven på mig.

– De snakkede om, at jeg skyldte dem nogle penge. Jeg fortalte dem, at jeg ikke skyldte en skid.

Ifølge den tiltalte forsøgte han at kæmpe sig ud af bilen - dog uden held. Han fik ifølge sin egen forklaring øje på en kniv, som han selv havde medbragt og lagt i midterkonsollen i bilen.

– Jeg bliver ved med at stikke, mens jeg råber, at de skal give slip. Jeg tror, at jeg stikker to-tre gange, før de slipper.

Den 21-årige har sagen igennem nægtet sig skyldig i drabsforsøget, men erkendte altså at have været til stede den sommerdag, ligesom han også erkendte at have ført kniven.

Han erkendte ligeledes det ene forhold om grov vold, men nægtede at have trængt ind i en lejligheden. Ligesom han også nægtede de andre forhold i sagen.

Han ankede mandag dommen på over seks års fængsel på stedet.

Sponsoreret indhold