Krimi12. maj 2021

20-årigt voldsoffer i kritisk tilstand: Tre anholdt

To unge mænd bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i sagen om en 20-årig mand, der tirsdag aften blev udsat for vold i Horsens
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En 20-årig mand kæmper for sit liv, efter han tirsdag endte i kritisk tilstand, da han i Horsens blev udsat for grov vold.

To formodede voldsmænd er nu anholdt, mens to yderligere fortsat er på fri fod.

En 28-årig kvinde er også anholdt for at hjælpe gerningsmændene væk fra stedet og på flugt.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De anholdt - en 21-årig og 29-årig mand - blev i nat klokken 01.00 og 02-50 anholdt i Vejle og sigtet i sagen.

Sigtelsen omhandler grov vold og frihedsberøvelse, da de angiveligt kørte fra Sølvgade i Horses, hvor de udsatte den 20-årige mand for vold, havde lagt den 20-årige i varerummet af den BMW, som de kort tid efter forulykkede i på Nørretov i byen.

De vil begge blive begæret varetægtsfængslede.

Politiet leder i skrivende stund efter yderligere to gerningsmænd. Når de bliver anholdt vil de blive sigtet og fremstillet i grundlovsforhør.

De fire personer har alle relation til hinanden. Motivet bag den voldsome handling står ifølge politiet endnu ikke klar.

Sponsoreret indhold