Krimi3. november 2024

20-årige Barbara Jane Mackle blev levende begravet: Jeg skreg og skreg

Barbara Jane Mackle var blot 20 år, da hun i 1968 blev kidnappet og begravet levende
Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Rigmandsdatteren Barbara Jane Mackle var levende begravet i tre dage.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

Det er manges værste mareridt: At blive kidnappet af mystiske fremmede og bagefter begravet levende.

Kort før juleaften blev mareridtet dog til virkelighed for en amerikansk rigsmandsdatter.

Barbara Jane Mackle var blot 20 år, da hun i 1968 blev kidnappet og kort efter levende begravet af sine gerningsmænd – men som én af meget få endte Barbara med at komme hjem i live.

Det skriver People.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Det var fra dette motel, at Barbara blev kidnappet 17. december 1968.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

Et bank ændrede alt

Mareridtet tog sin begyndelse en uge før juleaften – 17. december 1968. Barbara studerede på Emory University, men var blevet sløj og ville hjem. Hun overtalte sin mor Jane til at komme og hente hende.

Hjemturen var dog lang, og derfor indlogerede mor og datter sig på et nærliggende motel. Planen var, at de ville køre hjem udhvilede den efterfølgende morgen.

Men et bank på døren klokken 04 ændrede alt.

Ude foran hoteldøren stod en kvinde og en mand. Manden identificerede sig som en betjent, der fortalte, at de skulle overbringe den kedelige besked, at Barbaras kæreste havde været involveret i et trafikuheld.

Få sekunder senere gik de dog til angreb. Gerningsmændene, der gemte sig bag hætter og skibriller, overmandede Jane og bandt hende på hænder og fødder.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Barbara Jane Mackle blev kidnappet og lå begravet lige her i 80 timer, mens kidnapperne forlangte millioner af hendes far.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

Kort efter trak de afsted med Barbara og smed hende ind i deres ventende bil. Gerningsmændene - Gary Steven Krist og hans medsammensvorne Ruth Eisemann-Schier – satte straks kurs mod Gwinnett County, der ligger nord for Atlanta.

De havde nemlig en uhyggelig plan: De ville begrave Barbara levende.

Skulle leve i kisten

I det øde område smed de Barbara ned i deres hjemmebyggede kiste. Duoen havde dog ikke planer om at lade Barbara dø sådan lige med det samme. I stedet havde de lavet flere justeringer på kisten, så deres offer kunne gennemleve sit helvede i overordentlig lang tid.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Ruth Eisemann Schier var spinkel og lignede ikke umiddelbart én, der kunne stå bag så uhyggelig en forbrydelse.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

De havde boret huller og udstyret kisten med luftslanger. De havde lagt mad, vand og bedøvende piller klar, så Barbara selv kunne holde sig i live.

Herefter sænkede de kisten og gravede den godt og vel 60 centimeter ned.

- Jeg skreg og skreg, har Barbara siden fortalt om det hårrejsende øjeblik, da det gik op for hende, hvad hendes gerningsmænd havde gang i.

- Lyden af jord, der blev mere og mere svag. Til sidst kunne jeg ikke høre noget deroppe fra. Jeg skreg i lang tid efter det, fortalte hun efterfølgende.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Gary Steven Krist blev i idømt livstid for kidnapningen. Årtier senere blev han dog løsladt, hvorefter han uddannede sig til læge.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

Forlangte millioner

Selv om der ikke herskede tvivl om, at Gary Steven Krist og Ruth Eisemann-Schier på uhyggelig vis ville undersøge, hvor lang tid deres offer kunne overleve i kisten, så var der også en anden forklaring på deres forbrydelse.

Barbara var datter af den velhavende Mackle-familie og stod til at arve millioner på grund af familiens succesfulde ejendomsvirksomhed.

De penge ville Gary Steven Krist og Ruth Eisemann-Schier have fat i. Derfor henvendte de sig til Barbaras familie, efter de havde smidt den sidste skovlfuld jord på graven. De forlangte $500.000 af familien, og hvis ikke familien pungede ud, ville de aldrig få Barbara at se igen.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Barbara Jane Mackle fotograferet 23. december 1968 - tre dage efter hun blev reddet.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

I nutidspenge svarer beløbet til svimlende 28 millioner danske kroner.

Familien tøvede intet sekund, men fulgte instruktionerne og fik dermed betalt den store løsesum. 20. december modtog FBI så et opkald fra Gary Steven Krist. Han gav en vag beskrivelse af, hvor efterforskerne kunne grave Barbara op.

Over 100 betjente blev hastet til Gwinnett County, hvor de finkæmmede området og gravede utallige steder for at finde graven. Til sidst lykkedes det – og Barbara blev reddet.

Ganske overraskende var hun ved godt mod, da hun – efter tre lange dage – så dagslys igen.

Barbara har siden fortalt, at hun aldrig tvivlede på, at hun ville blive reddet i tide.

Barbara Jane Mackle blev levende begravet
Kisten, hvor Barbara Jane Mackle blev holdt indespærret i, blev brugt som bevis i retten. Her bliver kisten båret ind i retssalen i DeKalb.
 Foto: Ritzau Scanpix (-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/ -06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/-06-13-Mz18/2008-06-13-Mz18/)

Undervejs havde hun holdt modet oppe ved at drømme om, hvordan hun og familien skulle tilbringe julen, der kun var få dage væk. Og rigtig nok:

Barbara nåede hjem til jul og var – påfaldende nok – nærmest upåvirket af sit uhyggelige mareridt.

Efterskrift: Det tog FBI et par måneder, før de fandt frem til – og pågreb – Gary Steven Krist og Ruth Eisemann-Schier. Gary Steven Krist blev idømt livsvarigt fængsel, men blev løsladt årtier senere. Han slog sig ned i Indiana og uddannede sig til praktiserende læge.

Ruth Eisemann-Schier blev i forbindelse med sagen udvist til Honduras.

Sponsoreret indhold