Krimi4. september 2022

20-årig kvinde knivstukket på åben gade: Mand sigtet for drabsforsøg

En 21-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg, efter han lørdag aften stak en 20-årig kvinde ned på åben gade
En 21-årig man er blevet sigtet for drabsforsøg, efter han lørdag aften stak en 20-årig kvinde i halsen med en kniv.
En 21-årig man er blevet sigtet for drabsforsøg, efter han lørdag aften stak en 20-årig kvinde i halsen med en kniv.
 Foto: Presse-fotos

En 21-årig mand er anholdt og sigtet for drabsforsøg, efter at en 20-årig kvinde lørdag aften blev stukket i halsen med en kniv.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 20.53.

- Hun er stukket én gang i halsen, men hun er uden for livsfare, siger politiets vagtchef Jørn Bystrup søndag morgen.

Knivstikkeriet fandt sted i Jacob Gades Stræde i det centrale Vejle. Flere gader i området var ifølge Vejle Amts Folkeblad efterfølgende afspærret i nogle timer.

Den 21-årige mand blev anholdt kort efter knivstikkeriet, og politiet har også fundet gerningsvåbnet.

Vagtchefen kan søndag morgen ikke sige noget om, hvad der gik forud for overfaldet eller om de to involveredes relation.

Den sigtede mand vil søndag formiddag blive krævet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Sponsoreret indhold