Krimi3. september 2021

20-årig drabstiltalt i retten: - Jeg har det ad helvede til

Den i dag 20-årige nu drabstiltalte fortæller i retten, at det ikke var meningen at det skulle ske, da hans pædagog mistede livet som følge af flere knivstik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-09-03_kl._11.21.46.png
 Foto: Ritzau Scanpix

(RETTEN I HOLBÆK): I retssal D har den i dag 20-årige drabstiltalte netop afgivet forklaring, om hvad der skete den skæbnesvangre dag i december 2020.

Her mistede den 29-årig pædagog Yamma livet, da han blev ramt af flere stik. Retten var proppet med pårørende både til den tydeligtg højelskede pædagog, men også til den tiltalt.

Den 20-årige tog plads i vidneskranken. Han var iført en hvid skjorte, der var sat ned i et par lyseblå cowboybukser og på fødderne havde han et par hvide Nike Sneakers.

Den 20-årige tog plads i vidneskranken. Han var iført en hvid skjorte, der var sat ned i et par lyseblå cowboybukser og på fødderne havde han et par hvide Nike Sneakers.

Med korte svar forklarede den 20-årige, der boede på opholdsstedet på grund af paranoid skizoofreni, på anledning af på anklageren og forsvarerens spørgsmål, hvad der skete den kolde decemberdag.

Han nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.

Ifølge ham havde Yamma og ham igennem en længere periode haft et kompliceret forhold, og de to skændes ofte, fordi den 29-årige pædagog stillede for mange krav.

Men den 30. december gik det helt galt.

Ifølge ham diskuterede de to ude i gården, hvor Yamma angiveligt skulle have skubbet ham.

- Jeg har kniven i min lomme.

- Hvad vil du med kniven?, spørger anklageren

- Jeg ved det virkelig ikke, det hele går bare så hurtigt.

- Jeg ender med at stikke ham. Jeg prøver kun at sigte efter armen, fordi jeg ville ikke have han skulle dø

- Det var ikke min hensigt, at det skulle ske, siger han lavmælt – nærmest sammenbidt fra anklagebænken.

Den dengang 19-årige efterlader pædagogen liggende ved vejen ved bostedet, og går ind til en af de andre beboere på stedet og fortæller, at han er bange, og hvad der er sket.

Mens kammeraten går ud af sit værelse, gemte den 20-årige springkniven på toppen af kammeratens skab.

Yamma blev fundet livløs og hurtigt fragtet til hospitalet, hvor han blev erklæret død. Den i dag drabstiltalte blev anholdt på stedet og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

- Jeg har det ad helvede til, svarede han, da hans anklager Erbil Kaya spurgte ham, hvordan han har haft det.

Udover drabet er den 20-årige også tiltalt for vold mod en kammerat. Her skulle han have slået ham fem gange i ansigtet med en knyttet næve. Det har den 20-årige erkendt. Ligesom han også er tiltalt for overtrædelse af knivloven.

Anklagemyndigheden går efter at få den 20-årige idømt en dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden nogen længstetid.

Sponsoreret indhold