Annonce
Krimi15. dec. 2023 (opd. 5. sep. 2024)

20-årig anholdt: Skød 39-årig mand i hovedet

20-årig skal sammen med ukendt gerningsmand have skudt 39-årig i hovedet i Aarhus i april, skriver politiet
Ritzau
En ung mand er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at skyde en mand i hovedet.
En ung mand er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at skyde en mand i hovedet.
 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Annonce

En 20-årig mand, der er sigtet for at have skudt en 39-årig mand i april, er under et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus blevet løsladt af dommeren.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Anklager Rosa Pape har kæret kendelsen til landsretten med påstand om fængsling.

Den 20-årige er sigtet for at have skudt den 39-årige i hovedet på Jernaldervej i Aarhus i april i år, oplyser Østjyllands Politi.

Den 39-årige overlevede skudepisoden.

Ifølge anklagemyndigheden skal den 20-årige efter fælles forståelse med en ukendt gerningsmand have aftalt at mødes med den 39-årige ved Ellehøjskolen på Jernaldervej i Aarhus V den 22. april klokken 20.19.

Her skal den 20-årige have skudt den 39-årige i hovedet.

Siden har man forsøgt at finde frem til gerningsmanden. Efterforskningen har ført frem til sigtelsen af den 20-årige, oplyser politiet.

Manden blev anholdt torsdag formiddag klokken 10.05 på en adresse i det vestlige Aarhus.

Man ved endnu ikke, hvem den ukendte gerningsmand er.

Det er uvist, hvem der anmeldte episoden, og hvem politiet kom i kontakt med på stedet. Det er også uvist, hvor i hovedet han blev skudt.

Annonce

Sponsoreret indhold