Krimi7. april 2022

2-årig pige skudt og dræbt af politiet

En blot 2-årig pige har mistet livet, da hun blev skudt og dræbt af amerikanske betjente under et gidseldrama
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et uhyggeligt gidseldrama har sendt chokbølger gennem USA – og kostet en mor og hendes toårige datter livet.

Det skriver New York Post.

Gidseldramaet fandt sted 26. marts i Kansas. Her tog en 37-årig mand sin blot 2-årige datter Clesslynn Crawford og hendes 27-årige mor, Taylor Shutte, som gidsler i parrets eget hjem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-04-07_kl._15.34.03.png
 (Foto: Privat)

Taylor og hendes toårige datter blev holdt som gidsler af pigens far. Foto: Privat

Det lykkedes moderen at ringe til alarmcentralen i de tidlige morgentimer.

Betjente blev kaldt til trailerparken, hvor de konstaterede, at manden – identificeret som Eli Crawford – havde en pistol og nægtede at lade kvinden og datteren gå.

Gidseldramaet eskalerede kort efter, da manden tvang den unge kvinde ud ad hoveddøren, hvor han affyrede mindst 90 skud mod hende og de betjente, der var ankommet til adressen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2022-04-07_kl._15.24.27.png
 (Foto: Privat)

Den 2-årige pige mistede livet, da hun blev skudt og dræbt af amerikanske betjente under et gidseldrama, der også kostede hendes mor livet. Foto: Privat

Den 2-årige pige blev dræbt kort efter, da politiets SWAT-team stormede huset. Pigen blev ramt af et enkelt skud, der blev affyret af en betjent. Hun blev dræbt på stedet.

Gerningsmanden blev ligeledes fundet død i huset. Han havde taget sit eget liv.

- Dette er et forfærdeligt udfald af noget, der allerede startede meget tragisk, udtaler den lokale politichef Sloan Rowland ifølge New York Post.

Sponsoreret indhold