Krimi5. marts 2021

2-årig pige påkørt: Politiet efterlyser bilist

En toårig pige er fredag blevet påkørt af en bilist, der efterfølgende flygtede fra stedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Opdateret klokken 16.22:

Den efterlyste kvinde, som fredag påkørte en toårig pige i Vejle har meldt sig selv. Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter:

- Kvinden, som vi efterlyste efter en påkørsel ved Vejle Havn i formiddags, har meldt sig selv. Vi siger tak for henvendelserne og har ikke yderligere til sagen.

Den toårige pige blev ramt af en bil ved sin institution på Nordkajen i Vejle.

Bilisten flygtede efterfølgende fra stedet og derfor efterlyser politiet i Sydøstjylland nu føreren af bilen.

Den lille pige blev efterfølgende behandlet på hospitalet og er nu sammen med sin familie.

Der skulle være tale om en slank kvinde på omkkring 60 år. Hun var iført en rødbrun pelsjakke, da hun i sin sorte Audi af en nyere model ramte det lille barn.

"Efter påkørsel af en 2-årig pige, der som fodgænger omkring kl. 1005 var på tur med sin institution på Nordkajen i Vejle, mangler vi føreren af en nyere sort Audi, der ved uheldet var en ca. 60 årig slank dame, som var iført rødbrun pelsjakke. Pigen er blevet behandle", skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Til B.T. oplyser vagtchefen, at pigen ikke er kommet alvorligt til skade, da påkørslen skete i lav, men børnene legede ved en trappeafsats.

Har du oplysninger i sagen bedes du ringe til politiet på 1-1-4.

Sponsoreret indhold