Krimi17. december 2020

2-årig pige myrdet: Her er barnepigens uhyggelige google-søgning

En barnepige er sigtet for at have myrdet den toårig pige, som hun passede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-12-16_kl._11.24.18.png
 Foto: Privat

29-åige Kirstie Flood fra Georgia i USA er sigtet for at have tæsket toårige Fallon Fridley ihjel i sidste uge.

Den lille pige, som den 29-årige kvinde havde taget sig af siden august, blev hastet til hospitalet sidste tirsdag, efter hun blev fundet livløs.

Kort efter blev hun erklæret død. Barnepigen havde angiveligt fortalt politiet, at den lille pige havde slået sit hoved, da hun faldt af en rutsjebane i parken.

Det skriver Metro.

Men læger slog hurtigt fast, at skaderne ikke kunne være forårsaget af et sådan fald, og en obduktion afslørede, at Fallon var blevet dræbt efter at have lidt adskillige fatale skader.

Den lille piges forældre er i chok, da der op til det hjerteskærende drab ikke havde været nogle indikationer på, at den 29-årige ikke tog sig godt af deres barn.

Det er uklart, hvornår den unge kvinde foretog en række uhyggelige google-søgninger, men ifølge Metro er det kommet frem, at hun søgte på ”hvad betyder det, at man pludselig har lyst til at tæske et barn, der ikke er dit” og ”hvilken type mennesker nyder at misbruge andre folks børn”.

Venner af familien har nu oprettet en GoFundMe-side for at samle penge ind til den lille piges forældre.

”Barnepigen myrdede angiveligt søde, uskyldige Fallon og gjorde en forælders mareridt endnu mere forfærdeligt”.

”Fallon var en smuk pige med hele hendes liv foran sig”.

”Hun var kun to år. Det er så hårdt at forstå hendes ondskabsfulde, tragiske og utidige tab”.

Sponsoreret indhold