Krimi 15. juni 2019

19 år i fangenskab: Køen i supermarkedet reddede hende

Rosalynn McGinnis blev kidnappet af sin stedfar som 13-årig og fødte ni af hans børn
Foto: Wagoner Sherifs Office

Køen til kassen i supermarkedet blev længere og længere, da Rosalynn McGinnis ikke kunne betale for sine varer.

Tilfældigvis stod et ældre ægtepar i køen i det lille mexicanske supermarked i Oaxaca.

- De stod foran os i køen med to fulde vogne af varer, og de kunne ikke betale. De manglede penge, så Ian og jeg gav dem lidt. Hun var så taknemmelig, fortæller Lisa til Kansas City News om første gang hun mødte Rosalynn med sine ni børn.

Denne dag skulle vise sig at være starten på slutning for en kidnapning, der varede i 19 år.

Det er nu snart tre år siden. 19 år tidligere blev Rosalynn McGinnis kidnappet af sin stedfar Henri Michelle Piette.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun blev dagligt voldtaget og tæsket, da han flygtede fra myndighederne med hende under armen og myndighederne efter sig. I et år kørte de fra by til by i USA, inden han tog til Mexico og slog sig ned med hende.

Rosalynn vidste godt, at det var forbudt at tale med andre, den dag hun mødte Lisa og Ian. Det var blevet tæsket ind i hende, har hun fortalt.

Det skriver Kansas City News og The Washington Post.

Artiklen forsætter under billedet.

Denne eftersøgning blev delt rundt, degang den kun 12-årige pige forsvandt.

Kidnappet

Den nu 63-årige Henri Michelle Piette er netop blevet kendt skyldig i kidnapning og i at have sex med mindreårige ved landsretten i Oklahoma samt andre grove lovovertrædelser.

Det viser retsdokumenter.

For 19 år blev den kun 12 år gamle Rosalynn McGinnis lokket ind i en bil foran hendes skole i byen Poteau.

Henri Michelle Piette havde været gift med den lille piges mor i et år. De blev skilt

Hun blev kørt til et hotel få timer fra hendes hjem. Her fortalte hendes stedfar Henri Michelle Piette, at hendes mor ikke længere ville se hende.

- Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske. Lige pludselig var min mor væk, mine brødre var også væk og hele familie. Jeg var helt alene med den her mand, fortæller Rosalynn McGinnis i et interview med Kansas City News.

Henri Michelle Piette tvang den unge pige til at arbejde under vejs på flugten og skifte identitet. Hun har fortalt i retten, at hun ofte bar paryk og briller under flugten i USA for ikke at blive genkendt.

Flugtforsøg

Rosalynn har fortalt i retten, at hun forsøgt at flygte flere gange. Men hver gang blev hun fanget af hendes stedfar og bortfører.

Straffen var hård. Stedfaren kunne finde på at kaste sten efter hende eller torturere hende med en saks eller kniv.

- Til sidst gjorde det mig ikke noget længere, fordi jeg begyndte at blive vant til at blive straffet, fortæller Rosalynn til Kansas City News.

Gravid som 13-årig

I et stort interview med Kansas City News fortæller Rosalynn om, hvordan hun tabte et ufødt barn som 13-årig.

Henri Michelle Piette tvang hende til at skylle fosteret ud i toilettet. Hun var rystet og vidste ikke, hvad der foregik, husker hun om episoden.

Tre år senere fødte hun sit første barn på bagsædet af en bil i Mexico. I alt fik hun ni børn med ham.

Artiklen forsætter under billedet.

Rosalyn med sine børn. Her boede de i et telt i Mexico. Foto: Privatfoto

Helt forkert

Både Lisa og Ian syntes, at børnene og kvinden så lidt forhutlet ud den dag i supermarkedet. Det var sjældent, at de mødte andre end mexicanere i deres lokale supermarked.

I tiden efter mødte de familien McGinnis ved flere lejligheder. Men pludselig flyttede Henri Michelle Piette ”familien” til et afsides sted væk Oaxaca.

Lisa og Ian formåede at holde kontakt til det, som de troede var et ægtepar med mange børn.

Pludselig opstod muligheden for, at de kunne besøge Rosalynn i deres nye hjem i bjergene. Her gik det op for Lisa, at der var noget helt galt. Henri Michelle Piette kom til røbe sin alder og navn.

- Det her er forkert. Der er noget helt galt, husker hun, at hun tænkte, da det gik op for hende, at Henri Michelle Piette var 30 år ældre.

Flugten

Lisa fortalte til Rosalynn, at hun ville hjælpe hende med at flygte. To uger senere opstod muligheden for at forlade det 19-årige lange fangeskab.

Da Henri Michelle Piette kom hjem fra en druktur, faldt han i en dyb søvn, har Rosalynn fortalt. Hun tog børnene under armen og løb. Lisa og Ian ventede på dem og kørte dem væk.

I to uger boede de hos Lisa og Ian. Ind til da havde hun ikke fortalte sit rigtige navn af frygt for, hvad Piette skulle sige. Men da hun fortalte hendes rigtige navn, gik et lys op for Lisa, der googlede navnet.

- Hun kiggede på mig og sagde: Jeg har ventet i 20 år på, at der var nogen, som kunne gennemskue, at en 15-årig ikke skulle have børn på denne måde, fortalte Lisa dengang, at hun kørte på politistationen med Rosalynn.

Kort tid efter mødte Rosalynn op på det amerikanske konsulat i Nogales sammen med sine børn.

Fælden klappede et år senere over Henri Michelle Piette, da han forsøgte at få et nyt pas i Mexico City. Kort efter blev han udleveret til retsforfølgelse i USA.

Nu er dommen faldet over Rosalynn McGinnis kidnapper. Hun har fortalt til People Magasine, at det var en ’lettelse’.

- Mine børn og jeg lider dagligt på grund af dette rovdyrs overgreb.

- Nu kigger vi fremad. Vi vil forsætte vores nyvundne liv i frihed. Forsøge at have et liv med glæde og succes, siger Rosalynn McGinnis til The Washington Post.

Sponsoreret indhold