Annonce
Krimi6. jan. 2026 (opd. 6. jan. 2026)

18-årige tiltalt: Lavede hjemmelavet brandbombe

To 18-årige nægter sig skyldige i tiltale om brandstiftelse ved ejendom i Hellerup. En hjemmelavet brandbombe blev ifølge anklageskriftet antændt foran opgang
Af: Ritzau
Der skete blandt andet brandskader på den opgang, hvor eksplosionen fandt.
Der skete blandt andet brandskader på den opgang, hvor eksplosionen fandt.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

LÆS OGSÅ: Sidste chance til HA-veteranen "Smukke Jens": "Jeg brugte mit høreapparat"

Omkring klokken 03.00 natten til 7. oktober i 2024 fik politiet en anmeldelse om en eksplosion foran en opgang på Rymarksvej i Hellerup lidt nord for København.

Det skulle vise sig, at en hjemmelavet brandbombe bestående af en dunk benzin tapet fast til fem kanonslag var årsag til eksplosionen.

Tirsdag blev en retssag mod to 18-årige mænd indledt i Københavns Byret. De er tiltalt for at have antændt brandbomben sammen med en dreng, der var 12 år på gerningstidspunktet, og som på grund af sin alder ikke kan retsforfølges.

Anklagemyndigheden mener dog også, at en fjerde person - endnu en ung mand - har været involveret i sagen. Ifølge anklageskriftet skal brandstiftelsen og sprængningen være sket efter hans instruks.

Annonce

Han sidder varetægtsfængslet, og hans sag behandles særskilt.

Hændelsen skete på årsdagen for Hamas' angreb på Israel og blev af statsminister Mette Frederiksen (S) koblet til antisemitisme.

- Vi har set et brandattentat mod en kvinde, fordi hun er jøde, sagde hun kort efter episoden.

Men der er intet i hverken anklageskrift eller på sagens første retsdag, der tyder på, at motivet for angrebet skal have været antisemitisme.

Annonce

Statsministeren har tidligere afvist at kommentere udtalelsen med henvisning til, at der er tale om en verserende straffesag.

Tirsdag i Københavns Byret afgav den ene af de to 18-årige forklaring.

På gerningstidspunktet havde han et misbrug af det beroligende middel xanax. Han havde taget det og kokain om aftenen 6. oktober og kan derfor ikke huske meget fra den aften og nat.

Annonce

Han nægter sig skyldig i den rejste tiltale, men erkender, at han var til stede.

- Jeg husker, at jeg har været der, men jeg husker ikke, hvad jeg lavede, sagde han i retten.

Den anden 18-årige, der er tiltalt i sagen, er også tiltalt for yderligere to forhold. Det ene drejer sig om forsøg på brandstiftelse på Nørrebro og det andet om hærværk på en husmur på Nørrebro.

Han nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Sagen fortsætter onsdag og fredag, hvor der ventes dom.

Annonce

Sponsoreret indhold