Krimi12. april 2024 (opd. 12. april 2024)

18-årig sigtet for røveri og voldtægt af prostitueret

Den 18-årig bliver fremstillet fredag formiddag

Opdateret: Klokken 14 skriver Østjyllands Politi, at den 18-årige mand nægter sig skydlig i overfald og røveri af den 41-årige kvinde. Han er blev varetægtsfængslet frem til 2. maj, hvilket han kærede til landsretten.

En 18-årig mand bliver fredag formiddag klokken 9.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.

En 41-årig kvinde blev 26. februar ifølge politiet opsøgt på en adresse i Viby J, hvor hun arbejdede som prostitueret. Her blev hun mødt af to maskerede mænd, der udsatte hende for røveri og derefter truede hende med kniv.

Den 18-årig er nu sigteti sagen for røveri og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje mod den 41-årig kvinde. Politiet formoder, at den anden maskerede mand er en 17-årig dreng, som i forvejen sidder varetægtsfængslet i forbindelse med en lignende sag i samme område.

Anklageren vil her anmode om lukkede døre.

Indtil torsdag har en 21-årig mand været varetægtsfængslet i sagen, men han er nu løsladt, da politiet for nu ikke mener, at han har relation til sagen, lyder det.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 26. marts.

Den 21-årige kan søge erstatning, hvis det viser sig, at han har været varetægtsfængslet uberettiget. Politiet har ikke ønsket at komme med en uddybende kommentar til varetægtsfængslingen og løsladelsen af den 21-årige. Det skriver Ritzau.

Sponsoreret indhold