Krimi11. januar 2022

18-årig kvinde sigtet for drab: Smider nyfødt i skraldecontainer

(Advarsel mod stærke billeder!) En mexicansk teenagemor er blevet sigtet for drab og børnemishandling
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 7. januar kørte mexicanske Alexis Avila få timer efter sin fødsel hen til et øde område med flere skraldecontainere.

På en overvågningsvideo fra stedet, kan man se, at den 18-årige teenagemor kaster en sort sæk ned i skraldedybet og fræser væk fra stedet i en hvid Volkswagen sedan.

Nu viser det sig, at den unge mor kastede sin nyfødte baby ned i skraldecontaineren.

Det skriver Sky News.

Historien har fået den lille mexicanske by Hobbs på den anden ende i skræk over morens gerning.

Lørdag afholdte politiet i Hobbs en pressekonference på Facebook om sagen.

Her fortalte politidirektør August Fons, at Alexis Avila havde født en baby tidligere på dagen. Hun ville ikke beholde den nyfødte og kørte hen til skraldecontaineren.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_8.png
 Foto: Hobbs Police

18-årige Alexis Avila kørte hjem til sit hus, efter hun havde kastet babyen i skraldecontaineren. Foto: Hobbs Police

Syv timer senere fandt en gruppe "skraldere" babyen i containeren.

- Det var kun, fordi de valgte at reagere så hurtigt og ringe til alarmcentralen, hvilket er årsagen til, at babyen i dag har det godt, siger August Fons på pressekonferencen.

Den lille baby er i dag indlagt på hospitalet. Ifølge myndighederne er babyen i en stabil tilstand.

Det lykkedes politiet at finde frem til den 18-årige mor, da bilens nummerplader fremgik af videoen.

Alexis Fons blev kort efter anholdt. Hun er sigtet for drab og børnemishandling.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/microsoftteams-image_1.png

Her ses en af redningskvinderne, da hun fandt den lille baby. Foto: Privat

- Hun har forklaret os, at hun ikke vidste, at hun var gravid før dagen før fødslen - altså den 6. januar.

- Det var først, da hun fik mavesmerter og pludselig gik i fødsel.

- Hun forklarer, at hun gik i panik og ikke vidste, hvad hun skulle gøre, siger politidirektøren og tilføjer, at kvinden skar navlestrengen over og pakkede babyen ind i et håndklæde og lagde den ned i to plastikposer.

I overvågningsvideoen fra området kan man senere se, at to mænd og to kvinder roder rundt i containeren.

Pludselig hiver de den sorte plastiksæk op og åbner den. De går nærmest panik, da de ser, hvad der er i posen. En af kvinderne samler det lille barn op, inden de skynder sig at ringe til politiet.

Sponsoreret indhold