Krimi17. marts 2024 (opd. 17. marts 2024)

18-årig dansker død i Spanien

En dansk mand på 18 år har ifølge spanske medier mistet livet

En 18-årig dansk mand er død i Spanien.

Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE ifølge avisen El Mundo.

Han er død efter at være kravlet op i en elmast i Carlet nær Valencia, skriver EFE.

Den 18-årige var en del af en udvekslingsgruppe, skriver nyhedsbureauet.

Gruppen af udvekslingsstuderende havde været ude at spise middag kort før ulykken, skriver El Mundo, som refererer til EFE.

Ifølge avisen var den 18-årige dansker en del af en gruppe på 23 udvekslingsstuderende.

Omkring 40 unge mennesker behandles af et team af psykologer, skriver mediet.

Ifølge det spanske medie modtog den lokale skadestue i Carlet en meddelelse lidt over midnat natten til lørdag om en bevidstløs ung mand, der tilsyneladende havde fået stød efter at være klatret op i en elektrisk mast.

Der blev sendt et lægehold, der udførte førstehjælp, men uden held.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om sagen.

Sponsoreret indhold