Krimi21. november 2019

17-årige Wilma forsvundet: Frygtes dræbt af kæresten

17-årige Wilma er som sunket i jorden, og ingen har set den unge pige siden torsdag i sidste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/forsvundne_wilma.jpg

Et par sko og andre småting er lige nu politiets eneste spor i sagen om den forsvundne, svenske teenager Wilma Andersson.

I ugens løb har hundredevis af mennesker deltaget i eftersøgning af den 17-årige pige.

- Vi vil lede indtil, vi finder hende hvad end, det så tager. Hun er det værd, siger et familiemedlem til Aftonbladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wilma.jpg
 Foto: Privat

Wilma er sporløst forsvundet (Foto: Privat)

Wilma blev sidst set torsdag, hvad er der sket siden, er fortsat fuldkommen uvist. Flere tæt på teenageren fortæller, at hun ikke bare kunne finde på at forsvinde frivilligt.

- Hun har små søskende og en niece, der elsker hende overalt på jorden. Det er utænkeligt, at hun ville forsvinde af egen fri vilje. Hun ville aldrig gøre sådan noget mod dem, siger familiemedlemmet videre til den svenske avis og tilføjer:

- Wilma er en ordentlig pige. Hun er vores lille pige. Det her er frygteligt.

På trods af det var familiens indledende tanke alligevel, at den 17-årige pige sikkert var stukket af med sin kæreste.

Men da det gik op for dem, at kæresten opholdt sig hjemme i sin lejlighed, begyndte katastrofetankerne at rumstere.

Og det fik dem til at rette et mistænksomt blik i kærestens retning.

Senere anholdte det svenske politi ham - mistænkt for at have slået Wilma ihjel.

Folk, der har mødt den nu anholdte mand, så ham som veltalende, ordentlig og høflig.

Og tidligere skolekammerater fortæller til Expressen, at han altid virkede flink, og var en type som folk gerne ville hænge ud med.

Alligevel antyder enkelte overfor det svenske medie en anden og lidt mørkere sandhed.

- Han har altid været ekstremt jaloux, fortæller en anonym ven til den svenske avis.

Og den observation er familien til forsvundne Wilma enig i.

- Han virkede rar og sød. Han har været så ordentlig. Han talte med os. Han uddannede sig, men i sidste uge viste han os en helt anden side af sig selv.

- En sort side, som han aldrig har vist tidligere, og vi er helt chokerede over det. Ingen af de voksne i hendes nærhed har set små tegn på dette, siger den pårørende uden at beskrive den konkrete episode.

Kæresten nægter sig skyldig.

- Han er så ked over, at hun er forsvundet. Han sagde, at han håber de finder hende, siger faren til den anholdte mand.

Sponsoreret indhold