Krimi30. marts 2023

17-årig pige brutalt overfaldet: Blev slået ned bagfra

Onsdag blev en ung pige overfaldet ved højlys dag - politiet søger efter vidner til episoden
En kun 17-årig pige blev onsdag eftermiddag helt umotiveret overfaldet på Dommervænget i Roskilde - politiet vil meget gerne have hjælp til opklaringen af sagen.
En kun 17-årig pige blev onsdag eftermiddag helt umotiveret overfaldet på Dommervænget i Roskilde - politiet vil meget gerne have hjælp til opklaringen af sagen.
 Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Onsdag eftermiddag blev en 17-årig pige pludseligt udsat for et brutalt overfald.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 14.59, som fandt sted kort forinden på Dommervænget i Roskilde.

Det lykkedes dog kvinden at sætte sig til modværge, så overfaldsmanden endte med at flygte til fods ad dommervænget.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den 17-årige pige var kommet gående ad Dommervænget, da hun uden varsel blev overfaldet bagfra med slag hovedet, så hun faldt omkuld.

Overfaldet fortsatte efterfølgende med flere slag og spark til følge, men herefter lykkedes det kvinden at gøre så meget modstand, at gerningsmanden tog benene på nakken - muligvis sammen med en anden, der ikke deltog i overfaldet, skriver politiet.

Da betjentene fik kontakt til kvinden kort efter overfaldet, havde hun overfladiske spor fra angrebsmandens slag og spark.

Efterlyser gerningsmand og vidner

Sagens offer skreg op under overfaldet, hvilket fik en årvågen beboer i Dommervænget til at reagere - og så efterfølgende gerningsmanden flygte fra stedet.

Derfor vil politiet meget gerne i kontakt med andre eventuelle vidner, som kan have set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, mørk i huden, 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning, brunligt hår og skæg. Han var iført en blå kasket og en mørkeblå jakke.

Politikredsen kan kontaktes døgnet rundt på 114 med oplysninger i sagen.

Sponsoreret indhold