Krimi4 timer siden

17-årig kørt ihjel i Roskilde: Nu er dommen faldet

Der er mandag faldet dom i den voldsomme sag fra Roskilde, hvor en 17-årig pige i begyndelsen af året blev kørt ihjel

Tilbage i januar blev en kun 17-årig pige fundet slemt tilredt i Blågårdsstræde i Roskilde.

Hun var blevet slæbt 500 meter med bil og døde få dage efter af sine skader.

Mandag er der faldet dom i sagen, hvor en 47-årig mand sad på anklagebænken, sigtet for uagtsomt manddrab.

Tiltalte skal straffes med en bøde på 2500 kroner, og forvaltningsstraffen er 6 dages fængsel.

Staten betaler sagens omkostninger.

Tiltalte frifindes for erstatningskravet rejst af bistandsadvokaten, bortset fra omkoster til begravelsesudgifter.

Hvis manden var blevet kendt skyldig uagtsomt manddrab, risikerede han at blive idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Det var Statsadvokaten, som dikterede, at anklagemyndigheden - efter familiens klage - gik efter en fængselsstraf i sagen.

Dommen har også udløst protester fra familien.

- Har I overhovedet kigget på sagen?!, lød det således frusteret, men en anden sagde:

- Hvordan kan det kun koste 2500 i bøde at køre et barn ihjel. Et barn? Det er til grin det her, lød det fra manden, der kæmpede med at holde tårerne tilbage.

Den tiltalte brød flere gange sammen i retten, blandt andet da han fortalte, at han sendte tanke til afdødes familie.

Sponsoreret indhold