Krimi14. august 2022

17-årig kæmper for sit liv: Kørte galt på motorcykel lørdag aften

En 17-årig er i kritisk tilstand, efter han lørdag kørte galt på en motorcykel
Den 17-årige blev overført til Aarhus Universitetshospital og er i kritisk tilstand.
Den 17-årige blev overført til Aarhus Universitetshospital og er i kritisk tilstand.
 Foto: Presse-fotos.dk

En dreng på 17 år er i kritisk tilstand, efter at han lørdag aften kørte galt på motorcykel på Cypresvej i Kolding.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen.

Han fortæller, at politiet fik meldingen om ulykken klokken 20.41.

Ulykken skete, da teenageren mistede herredømmet over motorcyklen, som han ikke har tilladelse til at køre.

- Han mister herredømmet, kører ind over et græsareal og ind i en carport, siger Rune Nielsen.

Ingen andre var involveret i ulykken. Den 17-årige blev overført til Aarhus Universitetshospital.

Den seneste melding søndag er, at han fortsat er i kritisk tilstand.

Sponsoreret indhold