17-årig dreng stukket i benet på Nørrebro i København: Søgte hjælp i 7-Eleven

En 17-årig dreng er søndag eftermiddag blevet stukket med en kniv på Nørrebro i Købnenhavn.
Det bekræftede politiet overfor Ritzau.
Drengens tilstand er stabil, og var selv i stand til kort efter hændelsen at søge hjælp i den nærliggende 7-Eleven-btik ved Nørrebros Runddel.
Han er nu bragt til behandling på hospitalet, hvor politiet fortsat taler med ham.

Den 17-årige henvendte sig selv i 7-Eleven, hvor han fortalte, han var blevet stukket. Her spærrede politiet senere af (Foto: Presse-fotos.dk)
Stukket i låret
Både området omkring kirkegården og det tæt trafikerede Nørrebros Runddel har været spærret i løbet af søndag eftermiddag.
– Det er en yngre mand, der har fået nogle knivstik i det ene lår, sagde vagtchefen Henrik Brix til BT.
Anders Frederiksen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, oplyser, at politiet fik anmeldelsen klokken 15.26.
Politiet ved endnu ikke, hvad motivet bag knivstikkeriet har været.

Inde på kirkegården var der også politiafspærringer søndag eftermiddag.
(Foto: Presse-fotos.dk)

Der var afspærret foran 7-Eleven på hjørnet mellem Nørrebrogade og Jagtvej.
(Foto: Presse-fotos.dk)