Krimi2. februar 2024

16-årige Brianna blev myrdet: Her er de første billeder af hendes gerningsmænd

To teenagere blev i december fundet skyldige i drabet på transkønnede pige Brianna Ghey. Nu er deres identitet afsløret
Her er de to teenagere, der er blevet fundet skyldige i drabet på Brianna Ghey.
Her er de to teenagere, der er blevet fundet skyldige i drabet på Brianna Ghey.
 Foto: Chesire Police

11. februar sidste år blev 16-årige Brianna Ghey fundet liggende i en mudderpøl med ansigtet ned af i Chesire Village. Teenageren var blevet ramt af 28 knivstik.

I december blev to teenagere fundet skyldige i drabet på Brianna. Indtil nu har de to teenagere gået under betegnelsen "Pige X" og "Dreng Y", men retten har valgt at løfte det identifikationsforbud, som de har været beskyttet af.

Det sker forud for deres strafudmåling.

De to teenagere, Scarlett Jenkinson og Eddie Ratcliffe risikerer i dag at blive idømt fængsel på livstid.

Det skriver DailyMail.

Anklageren har fortalt, at de frygter, at den drabsbesatte duo ville have sat et andet offer, hvis ikke de var blevet fanget.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-20/skaermbillede-2023-12-20-kl.-18.28.15.png
To 16-årige er blevet fundet skyldige i drab på den britiske transkønnede pige Brianna Ghey.
 Foto: Privat

I retten er det kommet frem, hvordan de to 15-årige havde planlagt drabet ned til mindste detalje. På Scarlett Jenkinsons værelse fandt man en seddel, hvor der stod "Lørdag den 11. februar 2023. Offer: Brianna Ghey".

Ligesom der også stod "han stikker hende i ryggen, mens jeg stikker hende i maven".

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-02/screenshot-2024-02-02-at-14.38.01_0.png
Sedlen her blev fundet hos den drabsdømte pige sammen med noter om seriemorderen Jeffery Dahmer.

De to forsøgte efterfølgende nøjsomt at slette deres spor ved, at Jenkinson delte en hyldest på Snapchat, hvor hun skrev Brianna er "sådan en fantastisk ven" og "en af de bedste mennesker, jeg har mødt".

Fredag morgen ankom Briannas mor, Esther Ghey og hendes far, Pete Spooner, til retten i Manchester flankeret af venner og familie.

De to teenagere beskylder hinanden for drabet, men kort før jul fandt retten altså frem til, at de to begge var skyldige. Dommen efterlod landet i dyb chok og uden for fatteevne, at to børn fra støttende, stabile familier kunne planlægge og gennemføre så ondskabsfuldt et drab.

I retten er det kommet frem, hvordan Scarlett Jenkinson var særdeles fascineret af seriemordere. Sammen med Eddie Ratcliff, som er meget intelligent, men socialt akavet, skrev de en "drabsliste" med fem potentielle ofre, før de udpegede Brianna.

Anklageren beskrev i retten, hvordan Ratcliffe og Jenkinson var "sammen om det", fra start til slut, lige fra planlægning af angrebet til forsøget med at skjule deres spor.

Brianna blev fundet med knivstik, der gik igennem hjerte, begge lunger og store blodårer. Hun var blevet stukket i hovedet, halsen, ryggen og brystet.

I den virkelig verden kæmpede den unge pige med angst, hun kunne ikke lide at gå ud på egen hånd og havde en lille kreds af venner, men på TikTok havde hun 30.000 følgere. Mange af dem transpersoner, der så hende som en inspiration.

Ifølge hendes mor var Brianna "større end livet", "sjov og vittig" og "normalt frygtløs".

Anklageren beskrev i retten, hvordan Ratcliffe og Jenkinson var "sammen om det", fra start til slut, lige fra planlægning af angrebet til forsøget med at skjule deres spor.

Sponsoreret indhold