Krimi31. august 2023

16-årig pige stukket ihjel foran en McDonald’s – skændtes om sursød sovs

Et dipskænderi mellem fem teenagepiger ved en McDonald’s i Washington endte med, at 16-årige Naima Liggon mistede livet
Episoden skete på en McDonald's i Washington.
Episoden skete på en McDonald's i Washington.
 Foto: ASSOCIATED PRESS/Ritzau Scanpix

Natten mellem lørdag og søndag mistede en 16-årig pige ved navn Naima Liggon livet på tragisk vis, efter hun returnerede til sin bil med mad, hun netop havde hentet på en McDonald’s i Washington.

Her kom hun op at toppes med en gruppe teenagepiger, hvilket fik fatale konsekvenser.

Det skriver The Washington Post.

Naima Liggon blev stukket to gange i maven og brystet. Pigen blev kørt til en nærliggende skadestue, men desværre for sent.

Samme dag blev en teenagepige, der var i besiddelse af en kniv, anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Ifølge en betjent ved navn Brendan Jasper skete knivstikkeriet efter ”et skænderi om sursød sovs”.

Naima Liggon skal have ramt pigen, hvor hun ikke har reageret, hvilket kan ses på overvågningskameraet. Men ved Naimas bil har den sigtede trukket kniven.

Hun erklærer sig uskyldig og hendes forsvarer mener, at hun trak kniven i selvforsvar.

– Hun var den eneste, der havde en kniv med i en nævekamp, argumenterer Naima Liggons advokat.

I morgen er næste høring i sagen, som dommeren også har understreget absurditeten i.

– Når alt kommer til alt, så har nogen mistet livet i et skænderi om dip.

Sponsoreret indhold