Krimi3. maj 2023

15-årig pige død i rideulykke: Fik sin hest over sig

Den amerikanske teenage-rytter Hannah Serfass har mistet livet i en tragisk rideulykke
Hannah Serfass var et talent, der vil blive husket for sin arbejdsmoral og store passion for heste, lyder ordene. 
Hannah Serfass var et talent, der vil blive husket for sin arbejdsmoral og store passion for heste, lyder ordene.
 Privatfoto

En stor tragedie har fundet sted i den amerikanske rideverden.

Den blot 15-årige amerikanske rytter Hannah Serfass døde i weekenden under en konkurrence, efter teenagerens hest faldt over hende.

Det oplyser idrætsforbundet United States Equestrian Federation (USEF) i en pressemeddelelse.

- Det er med vores dybeste medfølelse, at USEF annoncerer, at Hannah 30. april døde i en ulykke, mens hun konkurrerede, skriver det amerikanske idrætsforbund.

USEF beretter, at Hannah var til en hestekonkurrence i byen Venice i delstaten Florida, da hesten snublede, hvilket medførte, at Hannah fik hesten over sig.

Den unge rytter blev kort efter transporteret til hospitalet, hvor hun senere blev erklæret død.

- Hannah var en meget talentfuld rytter. Hun var kendt for sin passion for heste, sine naturlige evner og sin arbejdsmoral, lyder ordene fra idrætsforbundet.

Forbundet oplyser, at de tager tragedien alvorligt, og de vil i fremtiden se nærmere på, hvad man kan gøre for at øge sikkerheden i ridesporten.

Sponsoreret indhold