Krimi20. november 2021

14 personer invaderede Louis Vuitton og stjal for mere end 650.000

Et 14-mand stort hold stjal tonsvis af merchandise fra Louis Vuitton, da vagten holdt pause
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/indbrud_lv.png
 Oakbrook Police

Vi har alle brug for en pause i ny og næ.

Det er hverken den store hemmelighed, eller noget der kommer bag på os.

Og det gælder selvfølgelig også dem, der holder vagt ved fine butikker med dyre varer.

Det vidste en gruppe røvere i et storcenter i Chicago i hvert fald.

I torsdags mens centerets Louis Vuitton-butik var fuld af kunder, havde de nemlig planlagt et kup, der skulle sikre dem masser af tyvekoster.

For mens butikkens vagt gik ned til sin formentlig velfortjente pause, udnyttede et hold bestående af 14 personer det smuthul, vagten efterlod sig.

De gik fuldstændig amok i butikken – til stor skræk og rædsel for de mange kunder – og røverne begyndte at flå alt af værdi ned fra hylderne.

Det var en lynhurtig aktion, og der gik dårligt et minut, før røverne igen havde forladt butikken.

Se videoen herunder:

Før vagten kom tilbage, og før politiet ankom til gerningsstedet var alle 14 personer væk.

Og de var væk med tyvekoster for mere end 650.000 kroner!!!!

Men helt gennemført var kuppet dog ikke, og politiet har videomateriale og billeder, der kan hjælpe dem med at fange gerningsmændene og måske få tyvekosterne tilbage.

- Vi har noget information på, hvornår de forlod området, og vi har også information på flugtbilerne, hvilket er med brugbart. Vi har beskrivelser af bilerne og nærbilleder af nummerpladerne. Så det er vores efterforskere i gang med at undersøge, siger politichef James Kruger til FOX 32 Chicago.

De 14 mand forlod centeret maskerede og i tre separate biler.

Der er intet nyt om, hvorvidt gerningsmændene og tyvekosterne er fundet.

Sponsoreret indhold