Krimi22. juni 2021

14 års fængsel: Dræbte gravid ekskæreste

En 32-årig mand har netop fået sin dom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Ved Retten i Kolding blev der i dag afsagt dom i en sag, hvor en nu 32-årig mand fra Kolding stod tiltalt for at have dræbt sin ekskæreste 10. august 2020 i en lejlighed i Kolding.

Den dengang 31-årige mand har erkendt at have dræbt sin tidligere kæreste med adskillige knivstik den 10. august 2020.

Dommeren afsagde dom tirsdag formiddag. Her blev manden idømt 14 års fængsel for drabet på den gravide kvinde.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse natten til den 10. august 2020 om et dødsfald i en lejlighed i Kolding.

Hurtigt stod det klart, at den 31-åige kvinde ikke var død af naturlige årsager.

Det fik politiet til at igangsætte en større efterforskning. Og det stod klart allerede i det indledende stadie, at dødsfaldet skulle efterforskes som et drab.

Fra start af blev tekniske efterforskere, hundeførere, retsmediciner og flere sat til at foretage undersøgelser på og omkring findestedet.

Umiddelbart efter fundet af den dræbte kvinde blev den dømte mand anholdt og varetægtsfængslet. Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen.

Udover den lange fængselsstraf skal den 32-årige betale erstatning til den 31-årige kvindes familie.

Den 32-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.

Sponsoreret indhold