Annonce
Krimi6. maj. 2025

14-årige Layton Carrs familie udsender gribende besked: Vi vil savne dig for evigt!

Layton Carrs familie har udsendt en gribende besked, hvor de hylder deres afdøde søn og takker politi og lokalbefolkning for den enorme hjælp, de har modtaget
Den 14-årige skoledreng Layton Carr formodes dræbt af andre børn
Den 14-årige skoledreng Layton Carr formodes dræbt af andre børn
 Foto: Privat
Annonce

”Layton, vi vil elske dig højere, end vi nogensinde kan udtrykke. Du vil blive savnet mere, end du nogensinde vil kunne forstå. Vores kloge og smukke dreng”.

Sådan lyder de gribende ord fra 14-årige Layton Carrs familie, der i kølvandet på den unge skoledrengs død nu har udsendt en dybfølt besked.

Heri sørger de først og fremmest over deres 14-årige dreng, der på tragisk vis blev fundet død fredag aften i Gateshead. 16 børn i alderen 11 til 14 år er mistænkt i sagen.

”Layton var en så venlig, omsorgsfuld og kærlig dreng. Fra det øjeblik han blev født, var det tydeligt, at han ville blive noget helt særligt,” skriver familien og tilføjer:

”Han var elsket af alle, der mødte ham, og det kunne mærkes. Han var en rigtig familiedreng, der elskede sin mor og sine søstre mere end noget andet i verden”.

Annonce

Layton Carrs knuste familie har også fundet overskud til at takke politi og lokalbefolkning for den enorme støtte, som de har mærket siden fredagens tragiske dødsfald:

"Som familie vil vi gerne sige en kæmpe tak til alle, der hjalp med at finde Layton.

En stor tak til politiet og alle de involverede instanser. Vi er utroligt taknemmelige for det arbejde, I gør hver eneste dag for at skabe afslutning for familier som vores."

Annonce

Den uhyggelige sag tog sin begyndelse fredag, hvor den 14-årige skoledreng blev meldt savnet.

Senere fredag aften, omkring klokken 21, blev politiet kaldt ud til en brand i en lagerbygning i byen Gateshead. Det var i denne nedbrændte lagerbygning, at politiet kort efter fandt liget af den 14-årige dreng.

Naboer har fortalt britiske medier, at det ikke er unormalt, at børn og unge har opholdt sig ulovligt i og omkring den forladte lagerbygning – og det er også tidligere sket, at der er udbrudt brande i bygningen. Dog fortæller naboer, at fredagens brand er den "største brand", de nogensinde har set.

Annonce

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i detaljer med sagen, da den stadig efterforskes. Det er derfor stadig uvist, hvordan drengen døde, hvad der startede branden – og ikke mindst hvad der har fået politiet til at mistænke, at de 16 børn har haft en aktiv rolle i drengens død.

Politiet oplyser altså blot, at børnene er løsladt mod kaution, men man efterforsker sagen intens.

Annonce

Sponsoreret indhold