Krimi21. marts 2020

13 personer smittet med corona døde i Danmark

Lørdag oplyses det, at 13 personer smittet med corona er døde i herhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629674_001.jpg
 Foto: MEGA

13 personer smittet med coronavirus har nu mistet livet herhjemme.

Det oplyser Statens Serum Institut i sin seneste overvågningsrapport. (link fjernet)

De nyeste tal viser ydermere, at 206 personer er indlagt herhjemme med COVID-19.

Antallet af indlagte er en stigning på 20 personer. Fredag lød tallet på 186.

Af de indlagte er 42 personer indlagt på en intensivafdeling.

33 af de indlagte er så syge, at de ligger i respirator.

De nye tal kommer samtidigt med, at myndighederne på det kraftigste opfordrer til, at mange tager smitte-risikoen særdeles alvorligt og holder afstand.

Flere samles stadig i for store flokke udenfor - eller indenfor. Og politiet vil i den forbindelse nu slå mere hårdt ned på de grupper, der endnu ikke overholder forsamlingsforbuddet på maks 10 personer.

- Selv om der kun er en bænk ledig i parken, så nytter det ikke, at man klemmer sig otte mand ned på bænken, udtalte rigspolitichef Thorkild Fohge i går på et pressemøde.

- Tallet ti er ikke magisk. Man kan godt smitte, selv om man er under ti. Derfor er afstanden det vigtigste, og politiet vil udvise konduite. Det handler ikke om kold jura. Det handler om sund fornuft.

Så tænk fornuftigt, hvis du går udenfor i weekenden.

Hold afstand – og vælg at gå steder, hvor der ikke er mange i forvejen.

Deler I ikke hustand, bør I holde en afstand på minimum to meter.

Så passer du både på dig selv – og på de andre!

Sponsoreret indhold