Krimi23. januar 2020

13-årig venter barn med 10-årig: "Det var kærlighed ved første blik"

En blot 13-årig pige venter barn med sin 10-årige kæreste, som hun har været sammen med i et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-23_kl._19.13.30.png
 (Foto: Privat)

Kærlighed kender som bekendt ingen alder – alligevel er det ikke alle parforhold, der går ubemærket hen.

En 13-årig pige og hendes tre år yngre kæreste får lige nu en hel del kritik, efter det er kommet frem, at den 13-årige pige er gravid med parrets barn.

Det skriver Mirror.

Det unge par stod forleden frem på russisk tv for at fortælle om deres kærlighed til hinanden – og om deres planer om at opfostre deres kommende baby sammen.

Daria, der er 13, fortæller, at hun mødte 10-årige Ivan for over et år siden, og at ”det var kærlighed ved første blik”.

- Det var en ven, der introducerede os for hinanden, og to dage senere begyndte vi at date.

- Ivan sagde, at han var forelsket i mig. Vi forsøgte at tilbringe så meget tid sammen, som vi kunne. Vi gik på gaden hånd i hånd, fortæller Daria ifølge Mirror i interviewet.

Det unge par har dog modtaget en hel del kritik og mobning i deres russiske hjemby Zheleznogorski kølvandet på deres parforhold.

Og så er der også flere, der fastholder, at 10-årige Ivan ikke kan være biologisk far til barnet.

Han er simpelthen for ung til at kunne gøre en pige gravid, lyder det.

Daria fastholder dog, at Ivan er far til hendes kommende barn og fortæller, at de har dyrket sex hjemme hos hende, når hendes mor ikke var hjemme.

Daria fortæller, at hun efter noget tid begyndte at have kvalme og syg, og hendes mor Elena tog hende derfor på hospitalet. Lægerne kunne dog ikke forklare, hvorfor Daria følte sig syg.

Det kunne den graviditetstest, som moderen til sidst købte til datteren dog: Den viste sig at være positiv.

- Jeg var i chok. Jeg kunne ikke sige et ord. Da vi talte om det, fortalte min datter, at hun ikke ville slå barnet ihjel, og jeg støtter hendes beslutning, fortæller Darias mor.

Ivan og hans mor, 28-årige Galina, ønsker at hjælpe med opfostre den lille.

Ivans mor fortæller:

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, da jeg fandt ud af, at min 10-årige søn skal være far. Jeg tror heller ikke helt, at Ivan forstod, hvad der skete, fortæller 28-årige Galina ifølge Mirror.

Galina tilføjer, at hverken Daria eller Ivan brugte beskyttelse, og at de "tydeligvis ikke forstå, hvilke konsekvenser det kunne have".

Ifølge Mirror er politiet gået ind i sagen for at få be- eller afkræftet, om det er 10-årige Ivan, der er far til barnet.

Sponsoreret indhold