Krimi27. juli 2021

13-årig roste bil: Så svarede ejer med lussing

En 13-årig fik lørdag aften en lussing, efter at have rost en bil
https://imgix.seoghoer.dk/politi_3.jpg
 Foto: Politi.dk

De fleste mennesker bliver smigret, når man giver dem et kompliment. Men det var ikke tilfældet lørdag aften i Korsør.

En 13-årig dreng stod klokken 19.20 på Tårnborgvej og ventede på bussen sammen med nogle kammerater.

En "larmende men flot" bil kom fræsende forbi, hvilket fik drengen til at sende et anerkendede "thumbs up" efter bilen.

Det skriver Sydsjællands Politi i deres pressemeddelelse.

Men det skulle føreren af bilen ikke nyde noget af. Han fik stoppet bilen, gik direkte over til den 13-årige dreng og stak ham en lussing med beskeden om, at han skulle opføre sig ordentligt.

Manden beskrevet som cirka 18 år gammel, 185-190 centimeter høj, almindelig af bygning, lys i huden og med brunt kort hår.

Han talte dansk og var iført en hvid Adidastrøje og short.

Poliitiet, der kan kontaktet på 114, hører gerne fra vidner.

Sponsoreret indhold