Krimi14. oktober 2019

13-årig pige gennemtæsket: Blev tilbudt 100 kroner bagefter

En 13-årig pige blev lørdag aften overfaldet i Gentofte af fem drenge.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

Lørdag aften blev en 13-årig pige offer for en voldsom forbrydelse, da fem drenge umotiveret begyndte at tæske den unge pige.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den 13-årige pige, som er fra Allerød, havde været IsDisco i Gentofte Sportspark tidligere på aftenen, da hun ved 21-tiden går mod McDonalds sammen med en veninde.

Her møder de to veninder et flok drenge, der tydeligvis leder efter ballade.

En af drengene fra gruppen kommer hen til den 13-årige pige, tager fat om hendes hals og trækker hende til jorden.

Tre andre drenger slutter sig til. De sparker pigen på benene, slår hende på siden af kroppen og i ansigtet.

Men pludselig går den angiveligt op for drengene, at de er i gang med at slå på en pige og siger, at de har forvekslet hende med en anden.

Drengene tilbød pigen 100 kroner som kompensation og tilbød hende også, at hun kunne slå dem, så de ville "stå lige".

Det var den 13-årige pige dog ikke intesseret i.

Søndag formiddag blev episoden anmeldt til politiet.

Drengene beskrives sådan:

A) Udenlandsk af udseende, mørkt hår, spinkel af bygning, ca. 140-150 cm høj, ca. 14-15 år, iført en hvid hoodie, sorte bukser, sorte sko, samt en sort cap. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog.

B) Udenlandsk af udseende, herunder helt mørk i huden, ca. 170-180 cm høj, ca. 14-15 år, iført hvid/blå/grå jakke, sorte bukser og sorte sko. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog.

C) Udenlandsk af udseende, mørkt hår med krøller på toppen og kort i siderne, ca. 170-180 cm høj, 14-15 år, iført en sort bomber jakke, sorte bukser af mærket Nike. Medbragte sort Carharrt skuldertaske. Talte dansk med accent, og kunne tale et udenlandsk sprog. Han havde desuden et stort mellemrum mellem fortænderne.

D) Udenlandsk af udseende, spinkel af bygning, ca. 160 cm høj, 14-15 år, kort mørkt slik hår, iført en mørkeblå sweatshirt med et rødt logo foran, sorte bukser og sorte sko, briller. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog

E) Udenlandsk af udseende, spinkel af bygning, ca. 140-150 cm høj, ca. 14-15 år, iført en grå langærmet trøje samt sorte bukser og sko. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog

Sponsoreret indhold