13-årig kørte galt med børn i bilen i Struer

En 13-årig dreng satte sig bag rattet i Struer og kørte galt med sine jævnaldrende børn i weekenden.
Det oplyser Matthias Sørensen, der er fungerende politikommisær hos lokalpolitiet i Holstebro til TV Midtvest.
Bilen endte i et buskads, og vennerne i bilen var 13 og 14 år gamle.
Ved boligblokkene i området Ådalen i Struer er et grønt område, og her holdt pludselig en bil i et buskads klokken 19.36 onsdag aften efter uheldet. Politiet fandt hurtigt frem til, at en 13-årig dreng havde kørt bilen.
Ifølge politiet har børnene hugget bilen fra forældrene, og politiet antager, at drengen har taget nøglerne til køretøjet uden forældrenes vidende. Det skal dog nu undersøges.
Børnene slap dog uden skader.
- Det er heldigvis ikke noget, vi ser hver dag, og det var godt, der ikke var nogen, der kom til skade, siger politikommisæren til TV Midtvest.
Sagen bliver nu en opgave for de sociale myndigheder, da børnene var under 15 år.