Krimi28. maj 2020

13-årig dræbt i tragisk ulykke under familieudflugt

En familie har på tragisk vis mistet deres 13-årige datter, der omkom, da et træ væltede ned over hende, mens hun var på familieudflugt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-05-28_kl._09.24.27.png
 (Foto: GoFundMe)

En amerikansk familie fra Utah gennemlever lige nu deres værste mareridt, efter deres blot 13-årige datter i weekenden døde i en tragisk ulykke under en familieudflugt.

13-årige Bailey Monson døde, da et træ væltede ned over hende, mens hun var ude og sejle med sin familie i Detroit Lake i Oregon.

Det skriver People.

Den tragiske ulykke fandt sted søndag omkring klokken 16. Her sad den 13-årige pige i en båd tæt ved vandkanten, da et træ pludselig væltede. Træet ramte den unge pige, der blev dødeligt kvæstet.

Ambulancereddere forsøgte at genoplive den unge pige, men uden held.

Bailey Monson blev erklæret død på stedet.

I kølvandet på den tragiske ulykke er der blevet oprettet en GoFundMe-side, hvor der samles penge ind til familien.

- Sidste weekend mistede vi vores søde Bailey i en forfærdelig ulykkke. Vi forsøger at skaffe penge til vores familie, så vi kan få vores pige hjem fra Oregon og til at dække begravelsesomkostningerne, står der på GoFundMe-siden.

I skrivende stund er der indsamlet $10.000.

Sponsoreret indhold