Krimi3. september 2025

13-årig blev kidnappet i Kirkerup: Sådan har hun og familien det i dag

Familien til den dengang 13-årige pige, der blev kidnappet af Philip Westh, fortæller, at livet så småt er vendt tilbage, men at det aldrig bliver som før den skæbnesvangre dag i april 2023
Familien til den dengang 13-årige pige, der blev kidnappet af Philip Westh, fortæller, at livet så småt er vendt tilbage, men at det aldrig bliver som før den skæbnesvangre dag i april 2023.
Familien til den dengang 13-årige pige, der blev kidnappet af Philip Westh, fortæller, at livet så småt er vendt tilbage, men at det aldrig bliver som før den skæbnesvangre dag i april 2023.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 13-årig pige udbrød rørende ord til både politi og forældrene, da hun blev reddet

Hele Danmark fulgte med – og alle bad om et mirakel – da en blot 13-årig pige blev bortført, mens hun uddelte aviser ved Kirkerup på Sjælland 15. april 2023.

Nu fortæller forældrene så for første gang, hvordan de oplevede det 27 timer lange mareridt – og hvordan det går familien i dag, to et halvt år senere.

Både i den nye bog ”27 timer Pigen, der overlevede, der er skrevet af den erfarne krimijournalist Christina Ehrenskjöld, og i et større interview med Jyllands-Posten lægger mor Pernille og stedfar Allan ikke skjul på, at der er et før og efter 15. april 2023.

- Jeg bliver indimellem spurgt, hvordan vi lever videre. Det gør vi heller ikke altid. Nogle gange overlever vi bare. Sådan føles det i perioder. Børnenes behov dækkes selvfølgelig, der er mad, drikke, søvn, omsorg og kærlighed. Jeg er glad og kan føle mig lykkelig i øjeblikket, men livet er ikke det samme som før, siger Pernille i det store interview med Jyllands-Posten.

Hun og resten af familien har fået løbende psykologhjælp for at bearbejde det traume, der ramte dem. Her får de redskaber til at takle, hvis eller når katastrofetanker eller andre mørke tanker pludselig dukker op. Og så holder hele familien fast i et mantra:

At gerningsmanden, Philip Westh, ødelagde en masse, da hun kidnappede deres dengang 13-årige datter. Men han skal have ikke have lov til at ødelægge mere, som Pernille forklarer det i interviewet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-03/9788740094619-%281%29-%281%29.jpg
Bogen er skrevet af den erfarne krimijournalist Christina Ehrenskjöld.
 Foto: Politikens Forlag

Både i bogen og i interviewet med Jyllands-Posten forklarer Pernille også, at datteren – der i dag er 15 år gammel – efter omstændighederne har det godt. I sommer blev hun færdig med 9. klasse, hun har et arbejde – og så er der også sket noget andet i pigens liv: Hun har fået en kæreste.

- Vi er så glade for, at hun er i stand til at indgå i sådan en relation, siger Pernille til Jyllands-Posten.

Forældrene medvirker i interviewet og i bogen, der udkommer 3. september, for at tage ejerskab over deres egen private historie – en historie, der har fået massiv offentlig opmærksomhed. Nu ønsker de at fortælle med egne ord, hvordan de oplevede de 27 lange timer, hvor deres datter var forsvundet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-02/philip-westh-1-1-%281%29_2.jpg
Gerningsmanden var den dengang 32-årige Philip Westh, der blev dømt for bl.a. at have kidnappet og voldtaget skolepigen.Den efterfølgende efterforskning viste, at han også havde dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016, og at han havde overfaldet en 15-årig efterskoleelev ved Sorø i 2022.Philip Westh blev idømt livstid, men har anket dommen. Sagen går efter planen i gang 28. oktober.
 Foto: Mikael Rieck, Politikens Forlag, privat, Ritzau Scanpix (Ida Marie Odgaard/Claus Bech)

Bogen er en personlig fortælling – fra forældrene til deres datter og hendes fem søstre. Den beskriver, hvordan de reagerede, hvornår de indså alvoren, og om den overvældende støtte, som kom fra nær og fjern, mens timerne gik.

Deres datter, som dengang var 13 år, har i samarbejde med sin psykolog formuleret en række spørgsmål, som bogen søger at besvare: Hvordan oplevede hendes familie det mareridt, som hun selv var hovedperson i?

Sponsoreret indhold