Krimi14. august 2022

12-årig pige forsvundet: Ikke set siden lørdag aften

Politiet i København har efterlyst en 12-årig pige. Opdateret kl. 14:30: Pigen er fundet i god behold, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Opdateret kl. 14:30: Pigen er fundet i god behold, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 12-årig pige, som har været forsvundet siden lørdag aften.

Hun blev sidst set ved Femøren Metrostation på Amager.

- Vi mistænker ikke, at der er sket hende noget. Men vi har ingen ide om, hvor hun er taget hen, siger politiets vagtchef Dyre Sønnicksen.

Pigen hedder Dalia, er 165 centimeter høj. Hun var iført sort tøj og hvide sko, da hun forlod sit hjem.

Vagtchefen fortæller, at den 12-årige forlod sit hjem lørdag klokken 14.30 for at tage til Amager Strand med en veninde.

Hun havde ikke sin telefon med og lånte på et tidspunkt venindens telefon og fortalte til sin mor, at hun ville sove med veninden.

- Efterfølgende møder pigen en dreng, som hun bruger en del tid sammen med. Det skal sige, at han ikke har noget at gøre med noget. Vi har talt med ham.

- Men da hun ikke snakker med ham mere, kommer hun retur til sin veninde, siger vagtchefen.

De to veninder blev dog uvenner.

- Veninden er lidt sur over, at hun bruger tid med drengen i stedet for veninden, siger Dyre Sønnicksen.

De to piger gik så op mod Femøren Metrostation omkring klokken 23.40, og der sakkede pigen så bagud.

- Og så har veninden ikke set hende siden, siger Dyre Sønnicksen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger om, hvor pigen befinder sig.

Sponsoreret indhold