Krimi30. marts 2021

12-årig dreng i kritisk tilstand: Voldtaget, skudt og efterladt på gaden

Natten til lørdag blev drengen passet op og bortført af en mand i en sort bil - politiet søger vidner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En 12-årig dreng blev natten til lørdag udsat for et voldsomt overfald i Brownsville-kvarteret i det nordvestlige Miami.

Det skriver Local10.

Drengen gik rundt i kvarteret mellem kl. 02.00 og 03.00 om natten, da en mand i en sort bil passede ham op.

Bilisten tvang den 12-årige ind i bilen, hvor han voldtog ham, skød ham og efterfølgende smed ham ud af bilen og efterlod ham på gaden.

Et vidne kom kørende på cykel, da han pludselig hørte drengen skrige.

- Han skreg: "En eller anden hjælp mig. Hjælp mig, please," siger vidnet.

Vidnet havde ikke en telefon, men fik eskorteret drengen hen til et supermarked, hvorfra han kunne kontakte politiet.

- Han var ved bevidsthed, men han faldt på fortovet og fortalte, at han var blevet skudt, siger vidnet.

Overvågningsbilleder fra supermarkedet viser, hvordan drenge bløder fra hovedet og efterfølgende falder om på stedet.

Seneste nyt er, at drengen er indlagt på hospitalets traumecenter i kritisk tilstand.

Søger vidner

Politiet i Miami har brug for offentlighedens hjælp til at identificere gerningsmanden.

Han er af latinamerikansk udseende, høj, har krøllet hår, er mellem 30 og 40 år gammel og kører i en sort bil.

Hvis man som borger har information om gerningsmanden, skal man kontakte politiet.

Sponsoreret indhold